Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

30. januar 2019 10:38

Politiet sætter fokus på cyklister og knallertkørere

Politiet gennemførte i uge 4 fra mandag den 21. januar til søndag den 27. januar 2019 en målrettet indsat mod cyklister og knallerter. Fokus var på adfærd i trafikken såsom manglende lys, kørsel frem for rødt lys, kørsel på fortov og anden trafikfarlig og generende adfærd. Der blev også kigget på køretøjernes tilstand, herunder konstruktivt ændrede knallerter med hastigheder over det tilladte.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

I 2017 var cyklister og knallertkørere involveret i lidt over 1000 ulykker med personskade, hvor 27 cyklister og 9 knallertkørere blev dræbt. Over den seneste 5-årige periode har antallet af alvorlige ulykker for cyklister og knallertkørere, været status quo.

Ved indsatsen i uge 4 2019 blev der i hele perioden standset 3231 køretøjer herunder biler, cykler og knallerter. Der blev konstateret 1206 forseelser, heraf bl.a.:  

Kørsel frem for rødt/gult lys:  224
Lygteføring, forkert eller mangelfuld: 185
Cyklist/knallert – kørsel på fortov/gangsti: 150
Cyklist/knallert – kørsel mod ensretning: 87
Benyttet håndholdt mobiltelefon: 87
Hastighedsoverskridelse ved konstruktivt ændrede knallerter: 35
Styrthjelm ikke benyttet: 3

Under den tilsvarende indsats i uge 9 i 2018 blev der konstateret væsentligt færre sigtelser, nemlig 727. Samtidig blev 1552 køretøjer bragt til standsning, hvilket svarer til cirka halvdelen af denne uges standsede køretøjer.

"Da vi i færdselspolitiet helt grundlæggende arbejder for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og da cykler og knallert i 2017 var repræsenteret i ca. hvert 3. uheld, fortsætter vi også vores fokus på dette område", udtaler politiassistent, Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.  
 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.