Spring til hovedindhold

Forslag

Børns arbejde (under 13 år)

Det kræver en tilladelse fra politiet, hvis børn under 13 år skal arbejde.

Det kan fx være når børn under 13 år erhvervsmæssigt optræder, deltager eller medvirker i kulturelle og lignende aktiviteter, herunder sportsaktiviteter, teaterforestillinger, varietéforestillinger, koncerter, cirkusforestillinger, radio og tv, eller medvirker ved optagelse af film eller reklamefilm.

 

Vi gør opmærksom på, at det ikke kræver en tilladelse fra politiet, hvis arbejdet er lejlighedsvist eller kortvarigt og det udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller i familievirksomheder. Dette gælder kun, hvis arbejdet hverken er skadeligt eller farligt for de unge.

Du bedes oplyse følgende i ansøgningen

NemID. Det er muligt at benytte både personligt NemID eller NemID medarbejdersignatur

Navn og CPR-nummer på person med forældremyndighed

CPR-nummer på barn under 13 år, der søges arbejdstilladelse til

Beskrivelse og omfang af arbejde

Evt. produktionsplan

Navn, CPR- og telefonnummer på kontaktperson i virksomheden, der kan være bindeled mellem virksomhed og politiet

Værd at vide

Du kan downloade din ansøgning fra skærmen, når den er udfyldt og sendt til politiet

Du kan udskrive din ansøgning, når den er udfyldt og sendt til politiet

Af sikkerhedshensyn er det ikke muligt at få tilsendt en kopi af din ansøgning til din e-mailadresse

Afvis cookies