Spring til hovedindhold

Forslag

Vagtvirksomhed

Du skal have en autorisation fra politiet, hvis du ønsker at drive vagtvirksomhed eller kontrolcentral.

Værd at vide

Det kræver en autorisation af vagtvirksomhed:

 

  • Når personer i virksomheden enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved tv-overvågning fører tilsyn med privates område eller områder, hvortil der er almindelig adgang
  • Når virksomheden udfører værditransporter
  • Når virksomheden udøver beskyttelse af andre personer
  • Når virksomheden modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalarmeringsanlæg
  • Når virksomheden fører kontrol med andres virksomhed, der beskæftiger sig med ovenstående punkter
  • Du skal have bopæl i Danmark
  • Du skal være mindst 25 år
  • Du må ikke være umyndig
  • Du må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs
  • Du må ikke have betydelig forfalden gæld til det offentlige, beløb i størrelsesordnen 50.000 kr. og derover
  • Du må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgang til at udøve vagtvirksomhed
  • Du skal kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen

En autorisation af vagtvirksomhed koster 5.000 kr. Ansøgning om fornyelse af autorisation, hvor der ikke er sket ændringer, er gratis.

 

Ændringer, som er gebyrpligtige og koster 3.000 kr.

 

  • Ændringer i virksomhedens navn
  • Ændringer af virksomhedens forretningsadresse
  • Ændringer i virksomhedens opgaver i forhold til den udstedte autorisation

Ændringer, som ikke kræver betaling, men som skal meddeles

 

  • Ændring i direktion
  • Ændringer i bestyrelse

Hvis der sker ændringer i vagtvirksomheden, skal du meddele politiet det senest 14 dage, efter ændringerne er indtruffet.

Vi arbejder på at optimere vores selvbetjeningsløsninger. Indtil da anbefaler vi, at du anvender denne løsning fra en computer.

Politiets Administrative Center

Udfyld, udskriv og underskriv ansøgningen og send den til Politiets Administrative Center (PAC).

Find kontaktoplysninger
Nej tak til cookie