Spring til hovedindhold

Forslag

Alkoholbevilling

Virksomheder, der serverer stærke drikke, herunder øl og vin, skal have en alkoholbevilling. Find ud af, i hvilke tilfælde politiet kræver, at du er i besiddelse af en alkoholbevilling, og hvordan du ansøger.

Restauration i København?

Restaurationsvirksomheder i Københavns Kommune skal søge om alkoholbevilling og godkendelse af nye bestyrelses- og direktionsmedlemmer digitalt.

Ansøg om alkoholbevilling

Alkoholbevilling for personer

Ansøgeren skal som hovedregel være fyldt 21 år for at søge om alkoholbevilling. Hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, skal ansøgeren være fyldt 18 år. Ansøgeren må ikke være umyndig eller under værgemål.

 

Ansøgeren må ikke:

  • Være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
  • Have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som stammer fra drift af restaurationsvirksomhed
  • Være dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug i forbindelse med erhvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Vi arbejder på at optimere vores selvbetjeningsløsninger. Indtil da anbefaler vi, at du anvender denne løsning fra en computer.

Alkoholbevilling for virksomheder, foreninger mv.

Selskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

 

Direktionensmedlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal være fyldt 21 år. Hvis en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget er afsluttet, skal ansøgeren være fyldt 18 år.

 

Direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne må ikke:

 

  • Være umyndige eller under værgemål
  • Have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som stammer fra drift af restaurationsvirksomhed, eller
  • Være dømt for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug i forbindelse med erhvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
  • Der må heller ikke foreligge forhold, som efter restaurationslovens § 16, stk. 1, 2 og 5 er til hinder for meddelelse af bevilling.

Vi arbejder på at optimere vores selvbetjeningsløsninger. Indtil da anbefaler vi, at du anvender denne løsning fra en computer.

Vær opmærksom på

At udfylde alle relevante blanketter. Der er forskellige blanketter til brug for henholdsvis personer og selskaber

Til nyetablerede virksomheder eller virksomheder, der ønsker at ændre driftsform eller størrelse væsentligt, vil der blive stillet krav om, at der fremsendes et detaljeret projekt, der redegør for de indretningsmæssige og driftmæssige forhold

Hvis du ikke selv skal varetage den daglige drift, eller hvis du er et selskab/forening, skal du ansøge om godkendelse af en bestyrer

Hvis du ønsker tilladelse til at holde virksomheden åben i den almindelige lukketid, skal dette fremgå af ansøgningen

Lovgivning
Nej tak