Spring til hovedindhold

Forslag

Alkoholbevilling uden for København

Forny eller ansøg om alkoholbevilling, eller ansøg om godkendelse af nye bestyrelses- og direktionsmedlemmer.

Når du har udfyldt en af nedenstående ansøgningsblanketter, skal du sende den til bevillings- og tilladelseskontoret i den politikreds, hvori du driver virksomhed.

Værd at vide

Hvis du driver enkeltmandsvirksomhed og/eller interessentselskab (I/S), skal du som hovedregel være fyldt 21 år for at ansøge om alkoholbevilling. Hvis du har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, skal du være fyldt 18 år. Du må ikke være umyndig eller under værgemål.

 

Som ansøger må du ikke:

  • Være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
  • Have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som stammer fra drift af restaurationsvirksomhed.
  • Være dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug i forbindelse med erhvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Hvis du driver en fond, forening eller selskab (aps, A/S m.v.), må virksomheden ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

 

Direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal være fyldt 21 år. Hvis en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget er afsluttet, skal ansøgeren være fyldt 18 år.

 

Direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne må ikke:

  • Være umyndige eller under værgemål.
  • Have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som stammer fra drift af restaurationsvirksomhed, eller
  • Være dømt for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug i forbindelse med erhvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
  • Der må heller ikke foreligge forhold, som efter restaurationslovens § 16, stk. 1, 2 og 5 er til hinder for meddelelse af bevilling.

Hvis du ikke selv varetager den daglige drift, eller hvis du driver en fond, forening eller selskab, skal du ansøge om godkendelse af en bestyrer.
Til nyetablerede virksomheder - eller virksomheder der ønsker at ændre driftsform eller størrelse væsentligt - stiller vi krav om, at du fremsender et detaljeret projekt, der redegør for de indretningsmæssige og driftmæssige forhold.
Hvis du ønsker tilladelse til at holde virksomheden åben i den almindelige lukketid, skal dette fremgå af ansøgningen.
Lovgivning
Afvis cookies