Spring til hovedindhold

Forslag

Jeg er flyttet

Få information om hvordan du skal forholde dig hvis får ny adresse.

Værd at vide

Du skal ansøge om registrering af en ny opbevaringsadresse i følgende situationer:

  • Din folkeregisteradresse og din opbevaringsadresse ikke er den samme
  • Dine våben flyttes fra en tidligere registreret opbevaringsadresse (forskellig fra din folkeregisteradresse) til din egen folkeregisteradresse eller en anden opbevaringsadresse

Du skal ikke ansøge om registrering af ny opbevaringsadresse i følgende situationer:

  • Du har våben opbevaret på din bopæl og flytter folkeregisteradresse, hvor våben også skal opbevares
  • Du har våben opbevaret på en anden adresse end din folkeregisteradresse. Du flytter til en ny adresse, men dine våben forbliver på den oprindeligt oplyste opbevaringsadresse.

Du har følgende muligheder i forbindelse med flytning til udlandet:

  • Hvis dine våben forbliver i Danmark, skal du ansøge om registrering af opbevaringsadresse i Danmark 
 

For at søge om registrering af en ny opbevaringsadresse skal du udfylde blanketten herunder og sende den ind til våbenkontoret via post eller www.borger.dk.

Blanket til ændring af våbendata eller ændring af opbevaringsadresse


Det er gratis at søge om registrering af en ny opbevaringsadresse.
Våbenafdelingen sender dig en ny tilladelse med den nye adresse på. Tilladelsen bliver fremsendt til dig med almindelig post.

Du skal oftest forvente ca. 20 arbejdsdages sagsbehandlingstid fra den dato våbenafdelingen modtager din ansøgning, til vi sender din tilladelse herfra.

 

Du skal lægge postens leveringstid oveni sagsbehandlingsdagene.

 

Bemærk at der på særlige tidspunkter, fx op til og lige efter ferier og særlige jagtsæsoner, er ekstra travlt. Det kan forlænge sagsbehandlingstiderne. 

 
Den nye tilladelse gælder i samme periode som den oprindelige tilladelse.
Nej tak til cookie