Spring til hovedindhold

Forslag

Fornyelse af samlertilladelse til skydevåben

Sådan fornyer du en våbentilladelse til samling af skydevåben.

Bemærk at du altid skal kunne forevise en gyldig våbentilladelse, hvis politiet forlanger det.

Sådan ansøger du om tilladelse

Gør først din samtykkeerklæring klar til vedhæftning. Du skal printe og underskrive den.

Samtykkeerklæring

Der er krav om, at du søger digitalt om tilladelsen:
Ansøg
Vi arbejder på at optimere vores selvbetjeningsløsninger. Indtil da anbefaler vi, at du anvender denne løsning fra en computer.

Hvis du er fritaget for digital selvbetjening, skal du søge via blanket: 
Våbensamling, samling af aftagelige magasiner og samling af patroner
Værd at vide

Der er afgift på at søge om fornyelse af din våbentilladelse til samling af skydevåben.

 

Afgiften er for indgivelse af ansøgningen – ikke for selve tilladelsen. Derfor bliver beløbet ikke tilbagebetalt, hvis ansøgningen ikke bliver imødekommet.

 

Hvis du ikke har andre våbentilladelser, som du har betalt afgift for, er afgiften kr. 840.

 

Du skal kun betale kr. 420, hvis du i forvejen har en anden gyldig våbentilladelse, som du allerede har betalt fuld afgift på kr. 840 for.

 

Eksempler:

  1. Du søger om fornyelse af din eneste våbentilladelse. Afgiften er kr. 840
  2. Du har 2 jagtriffeltilladelser i forvejen og skal nu ansøge om at få fornyet din samlertilladelse. Du har betalt afgift på kr. 840 for den ene af de to riffeltilladelser. Afgiften til ansøgningen om fornyelsen af samlertilladelsen er derfor kr. 420
  3. Du har tre riffeltilladelser. Du har solgt den riffel, som du havde betalt afgift på kr. 840 for. Du ansøger nu om fornyelse af din samlertilladelse. Afgiften til den tilladelse er derfor på kr. 840

Du kommer til et betalingsmodul når du søger om tilladelsen. Du kan fx betale med Dankort.
Den nye tilladelse gælder i 5 år.
Den nye gyldighedsperiode starter på datoen for udløbet af den gamle tilladelse.
Du kan godt købe i udlandet, men du skal være opmærksom på reglerne for indførsel af våben og ammunition.
Læs mere om indførsel af våben
Skydevåben skal opbevares efter gældende lovgivning.
Læs mere om opbevaring af våben
Læs mere

Inden for ganske kort tid, efter du har indsendt en digital ansøgning/anmeldelse, får du en automatisk mailkvittering retur om, at vi har modtaget din ansøgning/anmeldelse. Den bliver sendt til den mailadresse, du har angivet ifm. den digitale ansøgning/anmeldelse.

 

Hvis du ikke modtager en automatisk mailkvittering, er din ansøgning/anmeldelse ikke gået igennem til våbenafdelingen.

 

Selve tilladelsen/anmeldelskvitteringen bliver fremsendt til dig med almindelig post.

Bemærk, at der på særlige tidspunkter, fx op til og lige efter ferier og særlige jagtsæsoner, er ekstra travlt. Det kan forlænge sagsbehandlingstiderne.

 

Du skal oftest forvente minimum 20 arbejdsdages sagsbehandlingstid fra den dato våbenafdelingen modtager din ansøgning/anmeldelse, til vi sender din tilladelse/anmeldelseskvittering herfra.

 

Du skal lægge postens leveringstid oven i sagsbehandlingsdagene.

 
Hvis du på ansøgningstidspunktet er under 18 år skal du vedhæfte en samtykkeerklæring fra din værge/forældre.

Samtykkeerklæring fra forældremyndighedsindehaver
Du skal give dit skriftlige samtykke til, at politiet må indhente oplysninger om dine personlige forhold og hidtidige vandel. Du skal derfor vedhæfte en underskrevet samtykkeerklæring til din ansøgning.

Samtykkeerklæring fra ansøger

Du kan klage over våbenafdelingens afgørelser.

 

Du skal indsende din klage til våbenafdelingen. Vi vil sende din klage videre til Rigspolitiet sammen med sagens bilag.

 

Du vil efterfølgende blive kontaktet af Rigspolitiet, når der er truffet afgørelse i sagen.

Afvis cookies