Spring til hovedindhold

Forslag

Typer af tilladelser

Der er forskellige typer af tilladelser til våben

Værd at vide
En erhverve, besidde, bære og anvende-tilladelse giver dig lov til både at erhverve, besidde, bære- og anvende det konkrete våben, i modsætning til for eksempel en bæretilladelse alene. Et våben på denne type tilladelse kan optages i et europæisk våbenpas. 

En bæretilladelse giver dig lov til at bære- og anvende det konkrete våben. Du må ikke besidde et våben, som du alene har på en bæretilladelse, altså for eksempel opbevare den i dit eget våbenskab.

 

Du må gerne afhente et våben på en bæretilladelse hos ejeren og tage det med på jagt, hvorefter du skal levere våbnet tilbage til ejeren.

 

Du kan søge om en bæretilladelse på samme måde, som du søger om en tilladelse til køb af skydevåben. En bæretilladelse er afgiftspligtig efter gældende regler for en våbentilladelse.

 

Du skal til din ansøgning vedhæfte en samtykkeerklæring fra ejeren af våbnet, der giver samtykke til, at du må få en bæretilladelse til det konkrete våben.

 

Et våben på en bæretilladelse kan ikke optages i et europæisk våbenpas.


En flere-ejere-tilladelse giver dig som medindehaver af våbnet lov til at erhverve, besidde, bære og anvende det konkrete våben, i modsætning til fx en bæretilladelse alene.

 

Du kan søge om en flere-ejere-tilladelse på samme måde, som du søger om en tilladelse til køb af skydevåben.

 

En flere-ejere-tilladelse er afgiftspligtig efter gældende regler for en våbentilladelse.

 

Du skal til din ansøgning vedhæfte en samtykkeerklæring fra den oprindelige ejer af våbnet, der giver samtykke til, at du må få en flere-ejere-tilladelse til det konkrete våben.

Et våben på denne type tilladelse kan optages i et europæisk våbenpas.


Nej tak til cookie