Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

8. oktober 2020 15:50

25-årig mand idømt fængsel og udvist for bestandigt for indsmugling af heroin

Den 25-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen til formildelse.

En 25-årig mand, fransk statsborger, blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt tre et halvt års fængsel samt udvist for bestandigt i en sag om indsmugling af 489 gram heroin.

Hændelsen fandt sted den 3. januar ved Frøslev Grænseovergang, hvor den 25-årige kom kørende i en personbil og blev taget ud til kontrol af den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved kontrollen blev køretøjet undersøgt af tolderne, hvorefter det stod klart, at der var gemt en pakke med heroin i bilen.

Den 25-årige mand blev efterfølgende anholdt af politiet og varetægtsfængslet frem til dommen.

Han nægtede sig skyldig og ankede dommen til formildelse.

Den 25-årige blev dømt i henhold til anklageskriftet, ligesom retten også fulgte anklagemyndighedens strafpåstand.
 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
 UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
 På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. 
 UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. 
 Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest. Og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dreng følte sig forfulgt af bil i Horne - der var tale om en medarbejder på job

En dreng på Horne Skole blev truffet grædende. Anmelder fulgte efter bil, så politiet kunne opklare sagens rette sammenhæng.

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.