Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

18. december 2019 20:18

37-årig georgisk mand udleveret til Danmark i sag om røverier og tyverier mod supermarkeder

Den 37-årige er ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.

En 37-årig mand, georgisk statsborger, blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for to røverier samt 12 butikstyverier i dagligvarebutikker i Nordsjælland, i Nordjylland samt i Syd- og Sønderjylland.

Hændelserne har fundet sted i perioden mellem maj og november 2018, hvor udbyttet primært har været cigaretter.

Den sigtede nægter sig skyldig, men har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Den 37-årige blev den 17. december udleveret til Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi fra Frankrig på baggrund af en international arrestordre. Den sigtede blev anholdt den 24. oktober af fransk politi.

En medgerningsmand er allerede dømt i sagen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

18. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Bedrageri: Genkender du denne gerningskvinde?

OBS! Kvinden er identificeret og billederne er derfor fjernet Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgerne om hjælp i forbindelse med 5 anmeldelser om bedrageri i henholdsvis Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa.

17. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

38-årig kvinde idømt behandlingsdom

En domsmandsret i Sønderborg idømte i dag en 38-årig kvinde en behandlingsdom

17. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

31-årig mand sigtet for vold

Volden blev begået under uro ved tankstation i Esbjerg