Spring til hovedindhold

Forslag

Foreløbig en person anholdt i kæmpe narkosag

UKA Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi har beslaglagt hele 31 kilo kokain i forbindelse med efterforskningen af en stor sag om narkosmugling. En 34-årig udenlandsk mand er anholdt og varetægtsfængslet i sagen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om indsmugling af hele 31 kilo kokain til Danmark.

Kokainen er blevet beslaglagt af politiet, og i forbindelse med efterforskningen er en 34-årig udenlandsk statsborger blevet anholdt efter en større, koordineret aktion.

Efterforskningen finder sted på baggrund af internationalt politisamarbejde.

Den 34-årige mand blev anholdt den 1. februar og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, den såkaldt hårde narkoparagraf, der kan give op til 16 års fængsel.

Manden er fortsat varetægtsfængslet. Den 34 årige nægter sig skyldig, men har ikke kæret varetægtsfængslingen.

- Det er sjældent, at vi kan beslaglægge så store mængder kokain på en gang. Der er tale om meget grov, organiseret kriminalitet, der finder sted på tværs af landegrænser. Men sagen viser også, at vi kan opnå resultater, fordi vi har et godt og tæt samarbejde med udenlandsk politi og deler efterforskningsmæssig viden, understreger politiinspektør Brian Fussing fra UKA Vest.

Udlændingekontrolafdeling Vest kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere af hensyn til den aktuelle efterforskning.
 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Har du set manden eller voldsepisode på King George 7. februar 2024?

Politiet søger vidner og hjælp til at identificere mulig gerningsmand.

18. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Bedrageri: Genkender du denne gerningskvinde?

OBS! Kvinden er identificeret og billederne er derfor fjernet Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgerne om hjælp i forbindelse med 5 anmeldelser om bedrageri i henholdsvis Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa.

17. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

38-årig kvinde idømt behandlingsdom

En domsmandsret i Sønderborg idømte i dag en 38-årig kvinde en behandlingsdom