Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

23. marts 2021 09:29

Hvem var manden i den sorte varevogn?

En yngre mand i en sort varevogn tog mandag aften kontakt til en 10-årig pige i Vester Sottrup mellem Aabenraa og Sønderborg. Vi vil gerne høre fra ham.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med føreren af en sort varevogn, som mandag aften var på Legbjergvej i Vester Sottrup mellem Aabenraa og Sønderborg.

En 10-årig pige oplevede klokken 18.20 i aftes, at en sort varevogn kørte hen og stoppede ved hende. Føreren tilbød hende slik, men pigen løb fra stedet.

Det skulle som sagt dreje sig om en sort varevogn af ældre dato med hvid skrift på højre side og med en defekt baglygte.

Føreren har pigen kunnet give et lidt usikkert signalement af. Hun beskriver ham som 25-30 år, dansk talende og med blå øjne. Han havde en mørk hættetrøje på med hætten trukket op og bar et mundbind.

Politiet har ingen indikationer på, at manden har villet pigen noget ondt, men vil gerne tale med ham. Vi vil også gerne høre fra vidner, der har set bilen i området eller som har en idé om, hvem det kan være.

Der er i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden.


Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Har du set manden eller voldsepisode på King George 7. februar 2024?

Politiet søger vidner og hjælp til at identificere mulig gerningsmand.

18. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Bedrageri: Genkender du denne gerningskvinde?

OBS! Kvinden er identificeret og billederne er derfor fjernet Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgerne om hjælp i forbindelse med 5 anmeldelser om bedrageri i henholdsvis Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa.

17. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

38-årig kvinde idømt behandlingsdom

En domsmandsret i Sønderborg idømte i dag en 38-årig kvinde en behandlingsdom