48-årig tiltalt for chikane af fængselsbetjent
En 48-årig er blevet tiltalt for chikane og blufærdighedskrænkelse af en fængselsbetjent.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har rejst tiltale mod en 48-årig. Den 48-årige er tiltalt for chikane og blufærdighedskrænkelse ved i perioden op til den 10. februar 2025, i forbindelse med sin afsoning, at have udarbejdet et billede, der forestiller en kvindelig fængselsbetjent.
Den 48-årige er desuden tiltalt for at have offentliggjort det ovennævnte billede på sin Facebook-profil, at have fremstillet og medbragt flere eksemplarer af billedet, som den 48-årige overdrog til andre medindsatte og en kvindelig fængselsbetjent, samt at have solgt flere eksemplarer af det ovennævnte billede til et ukendt antal købere.
Sagen er endnu ikke blevet berammet hos Retten i Horsens.
Pressekontakt
I åbningstiden
Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249
Uden for åbningstiden
E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114