Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

3. april 2020 10:00

3. aprils opgørelse af anmeldelser, påbud og sigtelser vedr. COVID 19 i Sydøstjyllands Politikreds

Sydøstjyllands Politi har det sidste døgn registreret syv anmeldelser, der vedrører covid-19

Sydøstjylland Politis logo

I Danmark er en række tiltag sat i værk, som et led i bekæmpelsen af udbredelse af coronasmitte. Det forrige døgn viser igen, at borgere og virksomhedsejere i Sydøstjyllands Politikreds fortsat følger de retningslinjer, som regeringen har besluttet. De aktuelle tiltag drejer sig om forsamlingsforbuddet og lukning af værtshuse, restauranter mv.

 

Anmeldelser og sigtelser

I forhold til kravet om lukning er der i politikredsen det seneste døgn registreret én anmeldelse. Den vedrørte et værtshus. Der var imidlertid ikke tale om en overtrædelse, idet patruljen kunne konstatere, at ejeren var i gang med renovering.

I forhold til forbud mod større forsamlinger har politikredsen det seneste døgn ikke registreret anmeldelser.

Der er modtaget flere anmeldelser, hvor hændelserne omhandler andre forhold. Blandt andet er der er modtaget anmeldelse om et større krydstogtskib, som på grund af Covid-19 situationen er nødsaget til et anlægge havn i Fredericia. Der er besætningsmedlemmer ombord, men ingen passagerer. Besætningens landlovsret er suspenderet og der er ikke planlagt besætningsskifter, ligesom der ikke er planlagte reparationer eller vedligehold af skibet. Leveringen af forsyninger sker med lastbil til kajen.

Ligeledes er der modtaget fire anmeldelser omhandlende utryghed eller bekymring omkring smitte.

Der er ikke foretaget sigtelser i det forgangne døgn.

Tallene er opgjort for tirsdag kl. 7.00 til onsdag kl. 7.00.

Sydøstjyllands Politi er løbende i dialog med både borgere og virksomhedsejere i forbindelse med de tiltag, som regeringen har sat i værk for at mindske smittespredning i samfundet, og politiet ønsker ikke at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Rockermedlem får to års fængsel for besiddelse og salg af narkotika

En 30-årig mand blev onsdag idømt to års fængsel for overtrædelse af i alt 11 forhold om blandt andet besiddelse og salg af euforiserende stoffer.

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

En 43-årig lastbilschauffør fra Fyn blev i dag ved retten i Svendborg idømt en bøde på 2.500 kr. og fik en betinget frakendelse af førerretten.

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand idømt forvaring for drab

En 37-årig mand, der var tiltalt for at have dræbt en 26-årig mand den 1. januar 2023, er i dag blevet kendt skyldig.