Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

17. september 2020 08:10

Domfældelse for indsmugling af 30 kg hash

Den 29. april 2020 modtog Sydøstjyllands Politi oplysninger fra norsk politi om at en personbil, der muligvis havde narkotika med, snart ville ankomme til Danmark. Sydøstjyllands Politi tog oplysningerne meget alvorligt og sendte straks patruljer til motorvejen for at finde den norske bil.

Domsforhandling

’Politiet fik standset den norske bil, som ved første øjekast var tom og uden ulovlige effekter. En narkohund markerede ved handskerummet, og det fik politiet til at skille bilen ad,’ forklarer anklager Tobias Engby fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Ved ransagningen blev der fundet ca. 30 kg hash og en mindre mængde khat. Bag ved bilens dørsider, bag handskerummet og ved ratstammen blev der fundet i alt 60 pakker med hash, som var omkranset af kaffe og kanelstænger for at tilsløre lugten af hash.

På baggrund af det store fund blev den 34-årige nordmand varetægtsfængslet dagen efter.

’Den senere efterforskning viste, at Retsgenetisk Afdeling fandt DNA fra manden på flere af indpakningerne, ligesom manden under retssagen afgav en usammenhængende forklaring om, hvordan hashen var endt i netop hans bil med hans DNA på’, uddyber anklager Tobias Engby.

En enig domsmandsret ved Retten i Kolding fandt i går, onsdag den 16. september, den 34-årige nordmand skyldig og idømte ham 1 år og 3 måneders fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år. Han blev samtidig idømt sagens omkostninger og varetægtsfængslet indtil afsoning.

Den 34-årige nordmand modtog dommen på stedet.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Rockermedlem får to års fængsel for besiddelse og salg af narkotika

En 30-årig mand blev onsdag idømt to års fængsel for overtrædelse af i alt 11 forhold om blandt andet besiddelse og salg af euforiserende stoffer.

25. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

En 43-årig lastbilschauffør fra Fyn blev i dag ved retten i Svendborg idømt en bøde på 2.500 kr. og fik en betinget frakendelse af førerretten.

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand idømt forvaring for drab

En 37-årig mand, der var tiltalt for at have dræbt en 26-årig mand den 1. januar 2023, er i dag blevet kendt skyldig.