Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

11. oktober 2019 11:04

Fængsel i 2 år og 8 måneder for adskillige indbrud i private hjem

En 55-årig mand blev onsdag den 9. oktober idømt 2 år og 8 måneders fængsel i Retten i Horsens for at have begået 13 forskellige indbrud i private hjem i Sydøstjylland, 3 forsøg på indbrud og 6 forhold af hæleri, som retten kategoriserede som særlig grov og organiseret berigelseskriminalitet.

strafferets bog

Den 6. marts 2019 anholdt Sydøstjyllands Politi en 55-årig mand i Børkop. Politiet havde forud for anholdelsen efterforsket manden, da han var mistænkt for at have begået flere indbrud. I forbindelse med anholdelsen ransagede politiet mandens bolig og beslaglagde over 100 forskellige tyvekoster, der kunne føres tilbage til indbrud, der var begået i Sydøstjylland. Den 55-årige mand erkendte sig skyldig i alle sigtelserne og blev den 7. marts 2019 varetægtsfængslet.

Forud for størstedelen af indbruddene havde den 55-årige mand lavet research på boligsider og udset sig villaer, der var til salg hos forskellige ejendomsmæglere. Udbyttet ved kriminaliteten blev vurderet til ikke under 800.000 kr.

I forbindelse med strafudmålingen lagde Retten vægt på antallet af indbrud, der var rettet mod private hjem. Der blev også lagt vægt på, at berigelseskriminaliteten blev betegnet som særlig grov og organiseret, da det under sagen også kom frem, at indbruddene udover at være planlagt og forberedt, også blev begået delvist i forening med en anden person. Den 55-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til strafudmålingen.

For Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Therese Marie Brüner.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

37-årig mand idømt forvaring for drab

En 37-årig mand, der var tiltalt for at have dræbt en 26-årig mand den 1. januar 2023, er i dag blevet kendt skyldig.

22. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Efterforskning af bombetrussel i Billund Lufthavn

Den mand i 30’erne, der blev anholdt i forbindelse med hændelsen i Billund Lufthavn i lørdags, blev i går varetægtsfængslet i 4 uger ved et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre. Sagen bliver nu efterforsket intensivt af Sydøstjyllands Politi.

21. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Genstand fra Billund Lufthavn destrueret

Forsvarets ammunitionsryddere foretog lørdag aften en kontrolleret sprængning af den genstand, som blev indleveret til politiet i Billund Lufthavn i går i forbindelse med bombetruslen. Det foregik i et område omkring Hejnsvig, hvor det blev vurderet forsvarligt.