Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

6. maj 2026 11:03

Mand dømt for hvidvask af 31,7 millioner kroner

En 23-årig mand blev tirsdag dømt for blandt andet hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Sydøstjyllands Politi 2024

Retten i Kolding idømte tirsdag en 23-årig mand fra Vejle to års ubetinget fængsel for et omfattende hvidvasksystem.

 

Manden tilstod i retten, at han i perioden fra omkring den 2. december 2024 til den 27. november 2025 konverterede eller overførte penge, der kom direkte eller indirekte fra strafbare forhold, med det formål at skjule den ulovlige oprindelse af pengene.

 

Gennem blandt andet en række stråmandsvirksomheder i blandt andet Aulum, Aarhus, Randers, Vamdrup og Sommersted, blev der på virksomhedernes konti indbetalt i alt 32.649.878 kroner via til dels falske fakturaer, der stammer fra strafbare forhold, hvoraf den 23 årige er dømt for hvidvask for 31.784.538 kr. og hæleri for 865.340 kr.

 

Den 23-årige mand blev desuden dømt for at have anvendt andre personers MitID til at foretage ændringer i enkeltmandsvirksomheder og for at være i besiddelse af dopingmidler.

 

Foruden fængselsstraffen blev han også frakendt retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder i Danmark og i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Han blev også idømt en advarsel om udvisning fra Danmark.

 

”Der er tale en særdeles omfangsrig sag med et stort spind af fakturafabrikker, stråmænd og muldyr. Også en 39-årig mand er sigtet i samme sag, men da det kun var den 23-årige, der tilstod, bliver den del af sagen behandlet særskilt,” siger anklager Ugur Ciftci fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

 

Den 23-årige blev fængslet efter dom.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet gør turister og borgere opmærksomme på droneforbud i Billund

Flere eksempler på turisters og private borgeres flyvning med droner i og nær Billund fører nu til, at Sydøstjyllands Politi gør opmærksom på, at der er et forbud mod droneflyvning i området. ENGLISH BELOW. DEUTSCH UNTEN.

8. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

48-årig tiltalt for chikane af fængselsbetjent

En 48-årig er blevet tiltalt for chikane og blufærdighedskrænkelse af en fængselsbetjent.

4. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi: Vær forsigtig med ukrudtsbrændere

Flere gange den seneste uges tid har brugen af ukrudtsbrændere ført til brande i Sydøstjyllands politikreds.