Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

15. august 2022 08:14

Nærpolitistation i Grindsted åbner mandag den 29. august

En justitsminister, en borgmester, en politidirektør, seks nærpolitibetjente og en leder, to politiheste, politibiler og politimotorcykler og en rundvisning. Hertil kaffe og is. Mindre kan ikke gøre det, når Sydøstjyllands Politi åbner Billund kommunes nye nærpolitistation i Grindsted. Kig forbi

Nærpolitistation Grindsted

Alt det kan man opleve, hvis man lægger vejen forbi Vestergade 67 i Grindsted mandag den 29. August mellem kl. 12.15 og 13.45. Justitsminister Mattias Tesfaye klipper snoren og holder sammen med borgmester Stephanie Storbank og politidirektør Jørgen Abrahamsen indvielsestaler, inden de som de første tager på en guidet rundtur i den nye nærpolitistation.

Herefter kan alle interesserede borgere tage den samme guidede tur, ligesom Sydøstjyllands Politi giver mulighed for, at man kan se og høre om politibiler og politimotorcykler. Man kan også sidde i og på kørertøjerne og få en god selfie til minde om dagen.

’Vi har været i en ret lang proces med at finde det rigtige sted til vores nye nærpolitistation og med at få bygningen ombygget til vores behov’ fortæller politidirektør Jørgen Abrahamsen. Han forsætter: ’Derfor glæder vi os da også ubeskriveligt til at komme i gang med arbejdet og til oftere at møde borgerne i hverdagen her i Billund Kommune. Men nu fejrer vi først, at vi er klar og så kaster vi os over opgaven’.

Som noget helt specielt gæster to politiheste på dagen Grindsted og de deltager bl.a. i selve indvielsen. De vil på dagen også ride en tur i Grindsted by.

Særligt hesteprogram i anledning af besøget i Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi har benyttet lejligheden til at invitere politihestene på et længere ophold, når de nu alligevel skulle til indvielsen i Grindsted. Derfor vil man kunne opleve en politipatrulje på to heste og to betjente i andre byer i politikredsen:

Lørdag den 27. august vil man derfor kunne møde ekvipagerne på patrulje i Vejles midtby i tidsrummet mellem ca. kl. 11 og 13.
Søndag den 28. august er de i Billund i området Billund midtby, Lego House, Lalandia og Legoland mellem ca. kl. 11 og 14.

Programmet for indvielsen af nærpolitienheden i Grindsted

Kl. 12.15 - 12.30
Vi starter med en kop kaffe eller en is og gør klar til justitsminister Mattias Tesfaye ankommer kl. 12.30.

 

Kl. 12.30

Ankomst og modtagelse ved politidirektør Jørgen Abrahamsen, lederen af nærpolitistationen politikommissær Brian Kristiansen og borgmester Stephanie Storbank (V)

Kl. 12.35 – 12.45
Korte taler fra justitsministeren, politidirektøren og borgmesteren for Billund Kommune. Justitsministeren klipper snoren og nærpolitistationen er nu officielt indviet

Kl. 12.45 – 12.55
Rundvisning af justitsminister Mattias Tesfaye og møde med nærbetjentene undervejs. Pressen er velkommen til at følge med. Derefter åbnes for rundvisning for de, der kigger forbi

Kl. 12.55 – 13.10
Møde med den lokale presse og derefter en kort spadseretur i området med nogle nærbetjente under heste eskorte

Kl. 13.10 – 13.15
Afgang for justitsministeren

Det samlede arrangement fortsætter til kl. 13.45.

Pressen er meget velkommen og der er, som det fremgår af programmet, tid til interview med Justitsminister Mattias Tesfaye, lederen af nærpolitistationen politikommissær Brian Kristiansen og med politidirektør Jørgen Abrahamsen.

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-Kommunikation-og-Udvikling@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

19. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Snyd med Covid-19-hjælpepakker giver to års fængsel og millionbøde til 59-årig mand

En 59-årig mand blev ved Retten i Kolding idømt fængselsstraf og bøde på 1.650.000 kroner for svindel med lønkompensation under Covid-19.

19. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Vær opmærksom: Flere tilfælde af telefonsvindel mod ældre borgere

Den seneste tid har Sydøstjyllands Politi modtaget flere anmeldelser om telefonsvindel begået mod ældre borgere i politikredsen. Gerningspersonerne har udgivet sig for at være fra banken og i et tilfælde fra politiet.

11. april 2024

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi betragter episode med syreholdig væske som opklaret

Med hjælp fra offentligheden har Sydøstjyllands Politi nu været i kontakt med to drenge, der formodes at stå bag en hændelse med syreholdig væske, der fandt sted i Billund i lørdags.