To mænd på 18 og 20 år anholdt og sigtet for flere indbrud
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi fremstiller kl. 11.15 to mænd i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. De er sigtet for flere indbrudstyverier.
To mænd på 18 og 20 år, der har bopæl i henholdsvis Høje-Tåstrup Kommune og Horsens Kommune, blev tirsdag anholdt af Sydøstjyllands Politi i Brædstrup.
Mændene er sigtet for at stå bag fire indbrudstyverier samt et forsøg på indbrud. De er blandt andet sigtet for at have begået to indbrud i Brædstrup tirsdag, hvor der blev stjålet smykker, kontanter samt en tablet. To af forholdene vedrører indbrudssager fra Nordsjælland.
De to personer fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 11.30. Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning.
Pressekontakt
I åbningstiden
Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249
Uden for åbningstiden
E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114