Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

14. januar 2021 09:06

13. januar 2021

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra onsdag den 13. januar 2021

NAKSKOV: Ringede 1-1-2 uden grund

Natten til søndag ringede en mand til alarmcentralen 1-1-2 og fortalte, at det brændte på taget af Nakskov station. Politiet kørte straks til stedet, men der var hverken ild eller røg eller andet, der tydede på, at der havde været brand. Det var en 57-årig mand fra byen, der havde foretaget alarmopkaldet, og det viste sig, at han tidligere er blevet sigtet for at ringe til alarmcentralen uden grund. Onsdag aflagde politiet et besøg hos den 57-årige, der blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 135 om misbrug af faresignal.

Straffelovens § 135: Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal el.lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten.

 

NYKØBING: 12-årig havde hash

Under patrulje på banegården i Nykøbing onsdag klokken 12.25, så to politibetjente en dreng, som sad på perronen og legede med en lighter. Det viste sig, at han havde en klump hash på 4,63 gram på sig, som blev konfiskeret. Hans forældre og de sociale myndigheder blev efterfølgende underrettet om sagen.

 

BOGØ: Frakendelse på Farøbroerne

En færdselspatrulje kørte onsdag aften på Sydmotorvejen, og på Farøbroerne bemærkede politibetjenten en personbil, der kørte vældig hurtigt. Måleudstyret i politibilen viste, at bilen kørte over broerne med ikke mindre end 171 km/t på trods af, at der er hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Bilen blev standset og føreren blev sigtet for at køre for hurtigt. Det var en 20-årig mand fra Maribo, der ud over bøden kan vente en betinget frakendelse af kørekortet.

 

NÆSTVED: Havde en ulovlig kniv

Onsdag klokken 20.49 var politiet forbi banegården i Næstved, da der var kommet en anmeldelse om, at der sad nogle unge og røg på perronen. Røgen var forsvundet, men en 15-årig dreng fra Næstved havde en dolk i en taske. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dannemare Maglehøjvej Landejendom Onsdag klokken 10.00-16.45 Smykker og sølvtøj
Dianalund Enghavden Hus Tirsdag klokken 16.30-17.30 Et sportsur og tre ringe
Haslev Birkedommervej, Vester Egede Hus Tirsdag klokken 15.30 – onsdag klokken 7.20 Værktøj i form af røreværk af mærket Eibenstock, sømpistol af mærket Paslode, kompressor af mærket Bygma, tor varmeblæsere, to affugtere og en støvsuger af mærket Stormix

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Eskilstrup Vestergade Onsdag klokken 8.17-9.30 ATK – bestilt færdselskontrol 28 - - - -
Faxe Ny Strandvej Onsdag klokken 11.17-12.47 ATK 119 2 50 km/t 62 km/t -
Holme-Olstrup Landevejen Onsdag klokken 7.39-12.45 ATK 1717 69 50 km/t 74 km/t Syv klip
Nykøbing Randersvej Onsdag klokken 10.10-14.00 ATK 163 5 50 km/t 62 km/t -
Sorø Parnasvej Onsdag klokken 5.36-8.15 ATK 296 3 80 km/t 119 km/t Et klip
Sorø Skælskørvej Onsdag klokken 8.47-11.45 ATK 78 4 50 km/t 67 km/t -
Vordingborg Ørslevvej Onsdag klokken 13.44-17.03 ATK – bestilt færdselskontrol 402 55 50 km/t 74 km/t Fire klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nakskov - Onsdag klokken 15.30-17.30 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Nykøbing Cementen Onsdag klokken 18.30-19.45 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Næstved Østre Ringvej Onsdag klokken 9.05-9.35 En narkobilist blev afsløret
Stege Klintevej, Hjertebjerg Onsdag klokken 9.30-11.31 42 køretøjer blev kontrolleret. En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en arbejdsgiver og en chauffør blev begge sigtet for ikke at have bevis for varebilchaufføruddannelse (VUB). 11 blev sigtet for at køre for hurtigt, og de står alle sammen til et klip i kørekortet, mens en enkelt, som blev målt til at køre 96 km/t, risikerer en ubetinget frakendelse af kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Østre Ringvej Onsdag klokken 9.30 30-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Vordingborg Næsbyvej Onsdag klokken 15.40 46-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel og kørsel uden førerret

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag. 26 marts

Efterlysning af vidner, hash og et overfald. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

26. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 25. marts

Kød, knallert og kanonslag. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

25. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne for weekenden 22.-24. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 22.-24. marts