Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

1. august 2019 08:34

31. juli 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra onsdag den 31. juli 2019

SLAGELSE: Tricktyv stjal guldkæde

Søndag formiddag var en 59-årig mand fra Slagelse udsat for et tricktyveri. Han gik sammen med en kammerat på Klosterbanken i Slagelse, da en grå, udenlandsk bil af ukendt mærke standsede ud for dem, og en kvinde steg ud og lige rigeligt overstrømmende forsøgte at sætte en "guld"ring på fingeren af den 59-årige. Han afviste hende dog, men hun formåede at stjæle en guldhalskæde fra ham i forvirringen. Kvinden beskrives som østeuropæisk af udseende, ca. 40 år, omkring 160-165 cm høj. Hun var kraftig af bygning, var lys i huden og havde flere guldtænder. Hun havde et lyst tørklæde på, en lys jakke og grå bukser. Kvinden var sammen med en mand, som også var østeuropæisk af udseende, ca. 30-40 år gammel og fedladen. Han havde sort hår og havde skægstubbe. Han bar en sort T-shirt, sort kasket og cowboybukser.

Tyveriet blev først anmeldt til politiet tirsdag morgen, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget mistænkeligt på Klosterbanken i søndags omkring klokken 10.45.

 

NAKSKOV: Tævede ekskæresten

Politiet blev onsdag klokken 14.24 kaldt til et rækkehus i den sydlige del af Nakskov, hvor en 30-årig kvinde var blevet overfaldet af en ekskæreste. Han havde smadret en rude, skubbet rundt med hende og slået hende i hovedet. Politiet fandt kort efter frem til en 30-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 15.30. Han blev sigtet for vold og blev kørt til behandling på skadestuen for nogle knubs. Den 30-årige blev løsladt igen klokken18.03.

 

SLAGELSE: Butikstyv stjal 10 flasker Smirnoff

Onsdag klokken 15.54 blev politiet kaldt til Kvickly i Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde stjålet nogle flasker spiritus. Det var en 43-årig udenlandsk mand, og politiet fandt ikke færre end 10 flasker Smirnoff vodka i hans rygsæk. Den 43-årige blev herefter anholdt og sigtet for butikstyveri, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt med tolk. Han står til en bøde på 3.000 kroner for tyveriet.

 

NÆSTVED: Hashsælger standset på knallert

Politiet standsede onsdag klokken 17.30 en knallertkører ved Næstved Gymnasium på Nygårdsvej. Det var en 21-årig mand fra byen, og da politibetjentene visiterede ham, fandt de 50,71 gram hash fordelt i mindre kugler klar til salg. Den 21-årige havde også et større, kontant beløb på sig. Han blev anholdt klokken 17.30 og sigtet for salg af euforiserende stoffer og taget med til politistationen i Næstved. Den 21-årige blev løsladt igen klokken 18.42 efter afhøring.

 

NÆSTVED: Kørte påvirket på knallert

En 36-årig mand fra Næstved blev onsdag klokken 20.25 standset af politiet i Havnegade i Næstved, hvor han kom kørende på knallert. Knallerten var ikke indregistreret, og der var heller ikke tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring. Den 30-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Da han også virkede påvirket af stoffer, blev han sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da politiet undersøgte ham, blev der fundet en lille klump hash på 0,35 gram. Den 30-årige blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Der blev taget en blodprøve på politistationen i Næstved, og den 30-årige blev løsladt igen klokken 22.07.

 

DANNEMARE: To varetægtsfængslet efter fund af hampemark

En 37-årig mand fra Frederiksberg blev sammen med en 43-årig mand fra Skive fremstillet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag, og de blev herefter begge varetægtsfængslet frem til den 27. august.

De to mænd blev anholdt tirsdag eftermiddag på en adresse uden for Dannemare. Det skete, efter at politiet havde fået et tip om, at der blev dyrket ulovlig hamp på stedet. Politiet traf fire mænd i alderen 37-44 år, og der var en mindre mark med hampplanter. De fire mænd blev anholdt klokken 17.15 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. På ejendommen blev der også fundet 6,6 kg topskud, 2,4 kg grindermix og flere redskaber til brug ved produktion af ulovlige stoffer. På marken høstede politiet med hjælp fra Beredskabsstyrelsen høstet 658 hampplanter, som blev kørt til destruktion.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Grendalsvej Hus Lørdag klokken 12.00 – søndag klokken 13.30 En sort pung med kort og et mindre beløb i mønter
Vemmelev Borgergade Hus Tirsdag klokken 22.00 – onsdag klokken 7.45 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt
Rødby Vestergade Onsdag klokken 16.45-18.15 Bestilt færdselskontrol: 12 køretøjer blev standset og kontrolleret. To blev sigtet for spirituskørsel og den ene tillige for at køre på en ulovlig knallert og for overtrædelese af ordensbekendtgørelsen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Sydmotorvejen ved Ønslev Onsdag klokken 11.03-11.45 ATK 560 21 90 km/t 139 km/t To klip
Korsør Vestmotorvejen Onsdag klokken 6.40-11.25 ATK 3365 440 90 km/t 142 km/t 47 klip
Nakskov Maribovej Onsdag klokken 14.00-17.20 ATK 229 15 50 km/t 77 km/t Et klip
Nykøbing Gaabensevej, Bruntofte Onsdag klokken 13.13-14.02 ATK 525 6 80 km/t 116 km/t Et klip
Næstved Havnegade Onsdag klokken 7.15-10.15 ATK 785 7 50 km/t 71 km/t Et klip
Nørre Alslev Storstrømsvej, Øster Kippinge Onsdag klokken 10.45-17.15 ATK – bestilt færdselskontrol 491 29 50 km/t 95 km/t Seks klip og to betingede frakendelser

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Havnegade Onsdag klokken 20.25 36-årig mand fra Næstved Spirituskørsel og narkokørsel
Rødby Ringsebøllevej Onsdag klokken 17.03 59-årig mand fra Rødby Spirituskørsel på knallert
Rødby Ringsebøllevej Onsdag klokken 17.03 64-årig mand fra Rødby Spirituskørsel
Rødby Indrejsefeltet Onsdag klokken 16.58 27-årig mand fra Sverige Narkokørsel
Øster-Ulslev Holebyvej Torsdag klokken 2.46 30-årig mand fra Sakskøbing Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

24. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. april

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport

23. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 22. april

Pålæg, tilhold og et inddraget kørekort. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

22. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 19.-21. april

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 19.-21. april