Spring til hovedindhold

Forslag

Pressemeddelelse: Fængsel og udvisning for ulovlig våbenbesiddelse

En 26-årig mand er netop blevet idømt 3 år og 8 måneders fængsel for afpresning, grov vold og besiddelse af to pistoler. Han blev udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

En 26-årig mand er netop blevet idømt 3 år og 8 måneders fængsel for afpresning, grov vold og besiddelse af to pistoler. Han blev udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

 

Dommen vedrører blandt andet et groft overfald i en kiosk i Sakskøbing i september sidste år, hvor den 26-årige sammen med 3 andre unge mænd overfaldt ejeren med slag og spark. Ejeren blev også slået i hovedet og ansigtet med en fyldt vinflaske, og han pådrog sig betydelige skader.

 

De 4 mænd har alle siddet varetægtsfængslet under sagen og har nægtet sig skyldige.

 

Under politiets efterforskning af voldssagen fremkom et tip om, at den 26-årige opbevarede skydevåben på en adresse i Bandholm. Ved en ransagning fandt politiet 2 pistoler med tilhørende ammunition, og den 39-årige ejer af huset blev ligeledes fængslet. Han tilstod besiddelsen i et grundlovsforhør den 5. oktober 2018 og afsoner nu en dom på 2½ års fængsel.

 

På baggrund af oplysninger i sagen blev den 26-årige mand tiltalt, og han er nu fundet skyldig i at have været ejer af pistolerne, som han overdrog til andre ukendte medgerningsmænd, der transporterede dem på offentligt tilgængeligt sted og til adressen i Bandholm, hvor de blev opbevaret.

 

Den tiltalte er født og opvokset i Danmark. Han er tidligere dømt gentagne gange for lignende kriminalitet. 

 

Anklager Iben Grønbæk udtaler:

 

"Dommen sender et klart signal om, at alvorlig kriminalitet begået af udlændinge ikke accepteres i det danske samfund. Selvom tiltalte uden tvivl har en meget stærk tilknytning til Danmark og kun en svag tilknytning til sit hjemland, vejer den meget alvorlige kriminalitet altså tungt i rettens vurdering. Derfor blev han udvist for bestandig."

 

Det var en enig domsmandsret, som afsagde dommen. Retssagen startede den 8. februar 2019.

 

Den 26-årige ankede dommen på stedet, og er fortsat fængslet efter dom.

 

De øvrige tiltalte blev idømt fængselsstraffe mellem 6 og 10 måneder for overfaldet i kiosken.

 

Evt. spørgsmål kan rettes til anklager Iben Grønbæk på tlf. 4132 8764.

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

15. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kom til informationsmøde og hør om politiets uddannelser

Bliv politibetjent eller politikadet, hvis du vil have et spændende og varieret job, hvor du gør en stor forskel og indgår i et unikt fællesskab

2. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Episode med skudafgivelse skal vurderes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Episode med skudafgivelse skal vurderes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed

2. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre mænd anholdt i sag om hjemmerøveri

Tre mænd anholdt i sag om hjemmerøveri