Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

19. december 2018 15:08

To mænd dømt for at transportere millioner af kroner

En 43-årig mand og en 41-årig mand skal i fængsel i henholdsvis fire år og i to år og seks måneder. Det har Retten i Aarhus i dag truffet afgørelse om. De to mænd blev dømt for deres rolle i transporten af meget store pengebeløb, som hidrørte fra kriminalitet.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Den 43-årige erkendte i retten, at han igennem en periode fra den 6. maj 2017 til den 27. februar 2018 havde afhentet ca. 34 millioner kroner, som han efterfølgende vekslede til Euro og fik disse transporteret til Holland og Spanien.
 
Den 41-årige erkendte sin rolle som pengekurer i en del af disse transporter, og han erkendte i retten, at han havde transporteret ca. 18 millioner kroner til Holland og Spanien. De to mænd blev dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

 

Ikke mange lignende domme

Anklager ved Særlig Efterforsking Vest, Morten Rasmussen, er godt tilfreds med dommen.

"De to mænd erkendte deres rolle i transporten af disse meget store pengebeløb, og retten har udmålt straffen til henholdsvis fire år og to år og seks måneder. Dette er meget godt i tråd med praksis, selvom der ikke findes mange domme, hvor der er dømt for så mange penge," siger han.

 

Der blev hos den 43-årige blandt andet konfiskeret 800.000 kroner som udbytte, samt en Volvo XC90, som havde anvendt til at transportere pengene ned gennem Europa. Hos den 41-årige blev der konfiskeret et mindre beløb på 15.500 svenske kroner samt 770 Euro.

 

Begge domfældte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Den 43-årige ankede med påstand om formildelse, mens den 41-årige modtog dommen. De blev begge fængslet efter dom.

 

Del af en større sag

Sagen har baggrund i en større anholdelsesaktion den 7. marts 2018, hvor Særlig Efterforskning Vest (SEV) i en nøje planlagt og koordineret aktion efter mange måneders efterforskning anholdt et større antal personer, hvoraf 15 personer den følgende dag blev fremstillet i Retten i Aarhus og varetægtsfængslet. Den 43-årige blev anholdt den 27. februar 2018.

 

En række personer har nu fået dom, men flere afventer fortsat en afgørelse.

 

Pressekontakt

Anklager Morten Rasmussen, telefon 5127 4919

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.