Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

13. december 2018 15:07

Velkommen til et nyt politi.dk

Politiet har i dag fået ny hjemmeside. Fremover vil politi.dk have et langt mere moderne og brugerorienteret design. Målet er, at det bliver nemmere for både borgere, virksomheder og medier at finde de informationer, de har brug for.

Samtidig skal det blive nemmere at kontakte politiet, hvis du vil aflevere anmeldelser eller ansøgninger til os eller bestille en fartkontrol eller et foredrag. 

Du kan også tippe politiet, hvis du har oplysninger, som kan have relevans for vores arbejde med at bekæmpe  og forebygge kriminalitet.

Derudover finder du også en række forskellige vejledninger, fx om hvad du skal gøre, hvis du har fået en bøde eller er blevet blitzet i en Automatisk Trafikkontrol.

En stor del af politi.dk er vores nyhedsunivers. Under Aktuelt finder du døgnrapporter, nyheder, beredskabsmeddelelser og servicemeddelelser fra Rigspolitiet og landets 12 politikredse.

Du finder også aktuelle efterlysninger af savnede og efterlyste personer og fremlysninger af tyvekoster, fundne dyr og hittegods i de sager, hvor vi gerne vil bede om befolkningens hjælp.
 
Hjemmesiden viser desuden en liste over kommende arrangementer, hvor du kan møde os. Det kan fx være til åbent hus, folkemøde, deltagelse på jobmesser og informationsmøder om politiuddannelserne.

Politiet vil løbende udvide hjemmesiden med flere funktioner, nye vejledninger og gode råd. Så er der ting, du savner lige nu, så er det sikkert noget af det, vi stadigt arbejder på.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.