Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

16. maj 2024 10:14

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 1516 maj 2024

Brand, færdselsuheld og høj musik. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri af minigraver, Kgs. Lyngby

Anmeldelse kl. 08.38 om, at en minigraver var blevet stjålet ved Kollegiebakken mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen kl. 07.00.

 

Tyveri af frontpanel, Rungsted Kyst

Anmeldelse kl. 09.01 om, at hele frontpanelet i en bil på Dreyersvej var blevet stjålet mellem tirsdag kl. 22.00 og onsdag morgen kl. 08.15.

 

Tyveri af instrumentpanel, Rungsted Kyst

Anmeldelse kl. 09.36 om, at et digitalt instrumentpanel var blevet stjålet fra en BMW ved Rungsted Sundpark mellem tirsdag kl. 20.00 og onsdag morgen kl. 09.00.

 

Kørte bil uden førerret, Hillerød

En 31-årig mandlig bilist uden fast adresse blev kl. 09.40 sigtet for at køre bil på Hillerødmotorvejens forlængelse uagtet, han var frakendt førerretten.

 

Ukrudtsbrænder forårsagede brand, Helsingør

En 65-årig mand fra Helsingør blev kl. 10.12 sigtet for ikke at have udvist tilbørlig forsigtighed med en ukrudtsbrænder på Tovesvej. Under brugen af ukrudtsbrænderen havde ilden spredt sig fra til en busk og en villa. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Brand fik slukket ilden, og nedbrudt nogle tagplader i villaen for at sikre, at branden ikke ulmede under pladerne.

 

Sigtet for narko, Hillerød

En 30-årig mand fra Hillerød blev kl. 11.50 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde skunk.

 

Kørte ind i et træ, Græsted

En 76-årig kvindelig bilist fra Nordhavn kørte kl. 12.20 ad Esrum Hovedgade, hvor hun grundet uopmærksomhed kørte ind i et vejtræ. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Kvinden blev kørt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade.

 

Kørte bil uden førerret, Lynge

En 40-årig mandlig bilist fra Benløse blev kl. 16.07 sigtet for at køre bil på Slangerupvej uagtet, han ikke havde førerret.

 

Ukrudtsbrænder satte ild i bambusbed, Fredensborg

En 41-årig kvinde fra Nødebo blev kl. 16.48 sigtet for at udvise uforsigtighed med en ukrudtsbrænder på Pile Allé. Under brug af brænderen fik kvinden sat ild til et bed med tør bambus. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Branden nåede dog at blive slukket af en nabo med en haveslange.

 

Brand, Jægerspris

Anmeldelse kl. 18.32 om, at der var opstået brand i et skur på Toftekrogen, som efterfølgende spredte sig til en garage. Beredskabspatrulje, ambulance og Brand til stedet. Toftegaardsvej spærret i syd ved Kyndbyvej og umiddelbart nord fra brandstedet. MOVIA orienteret. Brand slukket og vejen åbnet igen i begge retninger. Ingen melding om personskade.

 

Brand i lade, Hillerød

Klokken 19.10 kom en anmeldelse om, at der var brand i en lade på Bøgebakkevej. Årsagen til branden viste sig at være varm aske, som var tømt ud på jorden ved laden. Ingen personer kom til skade, men en 19-årig mand blev sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.

 

Fik påbud om at skrue ned, Hellerup

En 20-årig mand spillede fra en adresse på Onsgårds Tværvej så høj musik i flere timer, at de omkringboende til sidst kontaktede politiet. En patrulje kørte til stedet, og her fik manden et påbud om at skrue ned samt besked om, at hans tv, som der blev spillet igennem, ville blive beslaglagt, hvis han ikke efterkom påbuddet.

 

Kørte på ulovlig knallert, Slangerup

Onsdag aften klokken 21.35 kom en 15-årig ung mand fra Slangerup kørende ad Fredensgade. Her blev han standset af en patrulje, som kunne konstatere, at knallerten var ulovlig. Den unge mand blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og hans værge samt de sociale myndigheden underrettes om sagen.

 

Kørte uden kørekort, Helsingør

En 41-årig mand blev omkring klokken 22 anholdt og sigtet for at køre uden kørekort samt for at være i besiddelse af en mindre mængde kokain. Manden kom kørende ad Hestens Bakke, da patruljen så ham. Manden kørte ind ad en sti på Sporegangen, hvorefter han forsøgte at flygte til fods.

 

Sigtet for overtrædelse af våbenloven, Helsingør

En 31-årig mand fra Helsingør blev onsdag aften sigtet for at være i besiddelse af et våben på et offentlig sted. Manden var forinden kommet i klammeri med en 37-årig mand fra Helsingør, som han havde et forudgående kendskab til, ud for en bodega i Sct Anna Gade. Under klammeriet blev den taske, som den 31-årige havde på sig, vristet fra ham og det viste sig efterfølgende, at den indeholdt en pistol. Den 31-årige fremstilles i grundlovsforhør i dag, torsdag.

 

Ild i container, Espergærde

Kort før midnat kom en anmeldelse om, at der var ild i en container ved Espergærde Skole på Rugmarken. Branden blev hurtigt slukket.

 

Påkørte parkerede biler, Helsingør

Klokken 00.31 natten til torsdag kom en anmeldelse om, at en 39-årig mand fra Helsingør havde påkørt flere personbiler og en varebil, som var parkeret på Marienlyst Allé. Den 39-årige blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og blev kørt til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille og påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

Kørte bil trods forbud, Frederiksværk

En 38-årig mand fra Frederiksværk blev klokken 01.52sigtet for kørsel uden førerret. Manden kom kørende ad Nørregade, selvom han tidligere var blevet idømt et kørselsforbud.

 

Kørte ind i hæk, Allerød

Kort før klokken 05 torsdag morgen kørte en 59-årig mand fra Kokkedal galt i rundkørslen ved Isterødvej/Kirkeltevej. Maden mistede herredømmet over sin bil og kørte lige over rundkørslen, hvor bilen kom til at sidde fast i rundkørslens hæk. Manden blev sigtet for spirituskørsel og hans bil blev beslaglagt.

 

Båd stjålet, Gilleleje

En båd og den trailer, som den stod på, er mellem onsdag formiddag og torsdag morgen klokken 06 blevet stjålet fra Gilleleje Havn. Tyveriet blev anmeldt klokken 06.02.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

25. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 24.-25. marts 2025

Tyveri fra bil, narkokørsel og groft hærværk. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

24. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. marts 2025

Fund af granat, cykeltyveri, hærværk og brand. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

21. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 20.-21. marts

Bedrageri, uro og stjålet scooter. Her er et uddrag af døgnrapporten.