Spring til hovedindhold

Forslag

Midlertidigt militært område etableres i Port of Aalborg

Et område af Østhavnen i Port of Aalborg bliver midlertidigt militært område mellem 3. og 7. august 2025.

Nordjyllands Politi har i forbindelse med opbevaring af militært materiel truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område i Østhavnen af Port of Aalborg i perioden 3. august 2025 kl. 19.00 til 7. august kl. 20.00.

                           

Det midlertidige militære område vil være markeret med hegn og skiltning og er beliggende i den afspærrede del af erhvervshavnen, hvor der i forvejen ikke er adgang for offentligheden.

 

Området vil være bevogtet af Forsvaret/Hærhjemmeværnet.