Levering af sundhedsfaglig bistand til Nordjyllands Politi
Nordjyllands Politi ønsker at indgå aftaler om lægefaglig bistand på Aalborg Politigård.
Der vil i nogle tilfælde være mulighed for, at blodprøve kan foretages andre steder f.eks. ved målrettede indsatser mod spritkørsel. Lægefaglig bistand ved sådanne indsatser vil blive aftalt inden med leverandør.
Nordjyllands Politi har løbende behov for sundhedsfaglig bistand i form af lægehjælp på Aalborg Politigård. Politikredsens behov omfatter:
- Detentionsundersøgelse
- Udtagning af blodprøve
- Klinisk vurdering af påvirket person
- Sikring af urinprøve
Nordjyllands Politi indbyder interesserede læger til at afgive tilbud om at levere ovennævnte sundhedsfaglige ydelser til Nordjyllands Politi.
Der er udarbejdet et aftaleudkast og en tilbudsblanket, som interesserede potentielle leverandører får tilsendt ved henvendelse til Nordjyllands Politi på nedenstående e-mailadresse senest mandag den 14. juli 2025 kl. 12.00:
DJA004@POLITI.DK
Ved alle henvendelser vedrørende denne tilbudsindhentning skriv venligst i mailens emnefelt: Sundhedsfaglig bistand
Aftaleudkastet danner grundlag for politiets krav til de fremtidige rammer for levering af sundhedsfaglig bistand. Tilbudsblanketten skal anvendes ved afgivelse af leverandørens tilbud.
Tilbudsblanketten skal være modtaget, i udfyldt stand, via ovenstående e-mailadresse senest mandag den 21. juli 2025 kl. 12.00.
Såfremt der måtte være spørgsmål til processen, aftaleudkastet og/eller tilbudsblanketten, bedes henvendelse herom ske til ovenstående e-mailadresse senest fredag den 11. juli 2025 kl. 12.00.
Alle spørgsmål, der indkommer inden spørgsmålsfristens udløb, vil blive anonymiseret, besvaret og delt med alle interesserede leverandører, hurtigst muligt.
Nordjyllands Politi foretrækker at indgå en forpligtende aftale. Aftalen vil blive indgået med de leverandører, som bedst og billigst kan imødekomme politiets krav og ønsker til en fremtidig aftale. Tilgængelighed og pris vil vægte tungt i denne vurdering.
Med venlig hilsen
Nordjyllands Politi
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555