Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Servicemeddelelse

24. september 2024 08:49

Opfordring til auktionshuse om at afgive tilbud

Nordjyllands Politi ønsker at indgå en aftale om auktionsydelser for de kommende tre år.

For at kunne finde den rette leverandør gennemfører Nordjyllands Politi en tilbudsindhentning i håb om, at interesserede auktionshuse vil afgive tilbud.

 

Auktion over effekter

Effekter skal forstås som en samlet betegnelse for udsat bohave, hittegods og koster, herunder eksempelvis ure, designermøbler og cykler. Derudover vil der være effekter i form af større maskiner – fx pumper, maskiner, generatorer, svejseapparater, gulvslibemaskiner, trykluftpumper mv. Det er svært at forudsige, hvor mange effekter der vil skulle bortauktioneres i løbet af et år. 

 

Vi gør opmærksom på, at auktion af køretøjer foretages andetsteds.

 

Auktionshusets forpligtelser 

Auktionshuset vil skulle stå for løbende afhentning af koster, hittegods, maskiner, cykler mv. fra politikredsens lokaliteter i Nordjylland forud for auktionerne. Auktionshuset påtager sig risikoen for transporten fra effekternes placering til auktionshusets opbevaringsadresse.

 

Afhentning, opbevaring og udlevering

Auktionshuset skal stå for løbende afhentning af koster, hittegods, maskiner, cykler mv. fra politikredsens lokaliteter i Nordjylland forud for auktionerne. Auktionshuset påtager sig risikoen for transporten fra effekternes placering til auktionshuset opbevaringsadresse.

 

Auktionshuset står for opbevaring af de afhentede eller indleverede effekter forud for auktionerne. Auktionshuset skal opbevare bohave og konfiskerede genstande, så de er adskilt fra aktionshusets øvrige genstande. Uddyb gerne, hvordan opbevaringen vil foretages i jeres auktionshus.

 

Vurdering og beskrivelse af effekter

Auktionshuset, der har ekspertviden på området, påtager sig at vurdere særlige værdigenstande for at fastslå ægthed og værdien, så sådanne særlige værdigenstande kan indbringe den størst mulige indtjening. Auktionshuset forestår vurdering af ægtheden af effekter og indestår for, at der ikke sælges effekter, som udgør kopivarer eller medfører immaterielretlige krænkelser. Auktionshuset indestår endeligt for at vurdere ægtheden af samtlige effekter forud for auktionssalg. Uddyb gerne, hvorledes at effekterne vurderes.

 

Auktionshuset påtager sig løbende at sortere og vurdere indleveret bohave med henblik på salg på auktion. Auktionshuset kan efter en konkret vurdering foretage destruktion af bohavet/koster, eller dele af bohavet, hvis bohavet ikke vurderes at have en værdi ved salg på auktion eller i øvrigt er i så ringe stand, at auktion må vurderes udelukket. Det skal dog dokumenteres og videregives til Nordjyllands Politi.

 

Annoncering af auktioner

Uddyb gerne, hvorledes en auktion af effekter annonceres hos jer – gerne suppleret med en procesoversigt samt hvilke kundetyper, der findes i jeres auktionshus. 

 

Afregning

Uddyb gerne, hvorledes afregningen foretages, herunder salærer, gebyrer samt øvrige omkostninger (rengøring, transport og lignende).

 

Vær opmærksom på

  • Ved indgåelse af kontrakt forpligter Nordjyllands Politi sig ikke til udelukkende at benytte ét auktionshus til bortauktionering af effekter; ved visse specielle effekter vil vi tillade os at vælge andre auktionshuse. 
  • Nordjyllands Politi forpligter sig desuden ikke til at afsætte en bestemt mængde effekter til auktion. 
  • Det er en forudsætning, at alle medarbejdere, der skal løse opgaver for politiet, kan sikkerhedsgodkendes. Der er ikke omkostninger forbundet hermed. 

 

Vurdering af afgivne tilbud 

Jeres tilbud vil blive vurderet på baggrund af politikredsens indkøbsmønster, hvor der særligt vil blive lagt vægt på mindst mulig administration fra Nordjyllands Politis side.

 

En eventuel aftale vil træde i kraft umiddelbart efter deadline og gælde til den 1. oktober 2027 med mulighed for forlængelse.

 

Tilbuddet skal afgives på baggrund af politiets forretningsbetingelser for køb af tjenesteydelser.

 

Tilbuddet skal være sendt til undertegnede senest den 8. oktober 2024 kl. 12:00.

 

Dennis Jakobsen, specialkonsulent
Økonomiafdelingen, Nordjyllands Politi
tlf. 5125 2530, mail dja004@politi.dk
 

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

28. oktober 2024

Nordjyllands Politi

Midlertidigt militært område etableres i Skagen Havn

Et område af Skagen Havn bliver midlertidigt militært område den 29. oktober 2024 mellem kl. 05:00 og 17:00.

24. juli 2024

Nordjyllands Politi

Midlertidigt militært område etableres i Port of Aalborg

Et område af Østhavnen i Port of Aalborg bliver midlertidigt militært område mellem 4. og 10. august 2024.

18. juli 2024

Nordjyllands Politi

Nærstation Vesthimmerland lukket 22. juli - og 26. juli

Politiets Nærstation Vesthimmerland beliggende på adressen Løgstørvej 14B holder lukket på mandag, den 22. juli 2024. Stationen har i uge 30 som vanligt åbent torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 10-13. Opdatering 230724: Nærstation Vesthimmerland holder også fredag den 26. juli 2024 , i uge 30, lukket for borgerbetjening. Nærstationen genoptager sin sædvanlige åbningstid fra og med uge 31.