Døgnrapport Bornholm
Uddrag af døgnrapport fra tirsdag den 17. november 2020 kl. 0700 til onsdag den 18. november kl. 0700
Kraftig hashlugt
En patrulje, som i anden anledning befandt sig i et lejlighedskompleks i Rønne, bemærkede en meget kraftig hashlugt fra en af lejlighederne. Ved henvendelse fandt patruljen en pose med 8 meget kraftige smertestillende piller, som lå på gulvet. Pillerne indeholdt morfin, og da beboeren, som var en 16 årig pige, ikke havde recept til pillerne blev de konfiskeret. Bornholms Politi vil endnu en gang advare unge på det kraftigste mod at indtage medicin, som ikke er ordineret. Man leger ganske enkelt med livet, hvilket kan blive fatalt. Har du oplysninger vedr. unges misbrug af medicin, hører Bornholms Politi meget gerne fra dig på 114 eller på politi.dk, hvor du kan tipse. Du kan vælge at gøre det anonymt.