Politiets brug af personoplysninger

Politiet behandler de personoplysninger, som du selv afgiver til os, fx hvis du anmelder et strafbart forhold, eller oplysninger, som vi indhenter fra dig, fx hvis du som vidne eller sigtet afgiver forklaring.

 

Vi kan også indhente oplysninger om dig fra andre myndigheder, privatpersoner og virksomheder til brug for fx en konkret straffesag.

Politiet kan i overensstemmelse med lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) lovligt behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger.

 

Vi må desuden behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

 

Efter reglerne i retshåndhævelsesloven kan politiet behandle oplysninger om dig, uden at vi har forudgående viden om, hvorvidt et forhold udgør en strafbar handling eller ej, fx i forbindelse med vores ordenshåndhævelse (fx når slagsmål bringes til ophør, eller politiet beder en festarrangør om at skrue ned for musikken).

 

Vi kan også behandle oplysninger om dig, når vi iværksætter tvangsindgreb – som fx visitation og anholdelse – ved demonstrationer, store sportsbegivenheder og uroligheder.

 

Politiet kan desuden i overensstemmelse med reglerne i EU's databeskyttelsesforordning 2016/679 og lov om supplerende bestemmelser til EU's databeskyttelsesforordning (databeskyttelsesloven) lovligt behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler os, eller er nødvendigt for at udføre en opgave i samfundets interesse.

 

Efter reglerne i EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven kan vi bl.a. behandle oplysninger om dig, når du indgiver anmodning om aktindsigt, ansøger om erstatning, klager over politiet eller i anden sammenhæng søger vores bistand.

 

Fælles for både retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven er, at politiet kun må behandle oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, når det er strengt nødvendigt af hensyn til formålene nævnt ovenfor. Disse oplysninger kaldes særlige kategorier af oplysninger.

Politiets kerneopgave består i at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge strafbare handlinger.

 

Når du er mistænkt, sigtet eller dømt for en forbrydelse

Hvis du bliver mistænkt, sigtet eller dømt for en forbrydelse, opretter politikredsen en sag i politiets sagsstyringssystem POLSAS med henblik på at behandle og dokumentere sagen. Politikredsen registrerer dine identifikationsoplysninger på sagen sammen med alle øvrige oplysninger, der er relevante og nødvendige for at behandle sagen. Dette kan omfatte følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold.

 

Retsgrundlaget for politiets behandling af dine personoplysninger er politiloven, hvorefter politiet har til opgave at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forDine personoplysninger opbevares så længe politiet vurderer, at det er nødvendigt for at kunne opfylde vores forpligtelser som offentlig myndighed og for at kunne overholde gældende lovgivning, herunder offentlighedsloven og arkivlovgivningen. Offentlighedsloven forpligter offentlige myndigheder til at dokumentere sagsbehandlingen og arkivlovgivningen forpligter politiet til at bevare personoplysnin-gerne, så de kan overføres til Rigsarkivet.

 

Hvis du er sigtet eller dømt for en forbrydelse, vil du derudover blive registreret i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), der bl.a. tjener som internt arbejdsregister for politiet og danner grundlag for udskrift af straffeattester og andre meddelelser til brug i strafferetsplejen, til privat brug og til brug for andre myndigheder.

 

Rigspolitiet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i Kriminalregistret, der er særskilt reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen. I bekendtgørelsens bilag 1 og 2 kan du se hvilke oplysninger, der bliver registreret i henholdsvis afgørelsesdelen og efterforskningsdelen.

 

Bekendtgørelsen regulerer i kapitel 4-7, hvornår politiet må videregive oplysninger fra Kriminalregisteret til private og offentlige myndigheder. Bekendtgørelsen regulerer i kapitel 3, hvornår en registreret person selv kan få adgang til de oplysninger, der er registreret om pågældende i registeret. Bekendtgørelsen regulerer endelig i kapitel 11 og 12, hvornår oplysninger i Kriminalregisteret slettes.

 

Nationalt Fotoregister, Det Centrale Fingeraftryksregister og Det Centrale DNA-profilregister

Hvis du er sigtet for en forbrydelse, kan politiet efter omstændighederne også optage dit fotografi, dit fingeraftryk eller udtage en spyt- eller blodprøve (med henblik på at udfinde en DNA-profil).

 

Politiet registrerer dit fotografi i Nationalt Fotoregister, dine fingeraftryk i Det Centrale Fingeraftryksregister og din DNA-profil i Det Centrale DNA-profilregister. Rigspolitiet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i registrene, der alle tjener som internt arbejdsredskab for politiet i forbindelse med identifikation af spor og personer.

 

Fotografiet, fingeraftrykkene eller DNA-profilen bliver optaget eller udtaget i forbindelse med en konkret sag, der er registreret i POLSAS. Ud over identifikationsoplysninger indeholder registrene derfor også en henvisning til den sag, der har ført til, at oplysningerne er optaget eller udtaget.

 

Politiets adgang til at optage dit fotografi, dit fingeraftryk eller udtage en spyt- eller blodprøve er reguleret i retsplejelovens kapitel 72 (samt 75 a for så vidt angår optagelse af fotografi).

 

I overensstemmelse med retsplejelovens regler sletter politiet personfotografier, hvis den fotograferede er blevet frifundet eller påtale er opgivet. Politiet sletter derudover personfotografier senest to år efter den pågældendes død og senest 12 år efter, at personfotografierne er optaget i Nationalt Fotoregister.

 

Oplysningerne i Det Centrale DNA-profilregister slettes i overensstemmelse med reglerne i § 3 i lov om oprettelse af et centralt DNA-profilregister, hvorefter oplysninger i registrets persondel straks skal slettes, når:

 

1. sigtelsen er opgivet som grundløs,
2. der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,
3. den registrerede person er fyldt 80 år,
4. oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende,
5. oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, eller
6. andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Derudover skal oplysninger om en registreret person slettes senest to år efter den pågældendes død.

 

Det forventes, at der på et tidspunkt vil blive udstedt en bekendtgørelse om behandling af oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister, hvori der vil blive fastsat regler om sletning, som svarer til slettereglerne for behandling af oplysninger i Det Centrale DNA-profilregister.

 

For så vidt angår Det Centrale Fingeraftryksregister er Rigspolitiet i gang med at implementere reglerne om sletning straks efter grundløs sigtelse og 10 år efter frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. De øvrige sletteregler gælder allerede, og der foretages sletning i overensstemmelse hermed.

 

Når du er vidne, forurettet eller anmelder

Når du har været vidne til en forbrydelse, anmeldt en forbrydelse eller været offer for en forbrydelse, vil dine identifikationsoplysninger blive registreret i POLSAS i tilknytning til den eller de konkrete sager, som du har været vidne til, som du har anmeldt eller været offer for.

 

Dine oplysninger registreres med henblik på, at politikredsene kan behandle sagen og retsforfølge forbrydelsen.

 

Andre registre, som politiet bruger til efterforskning

Selvom du ikke har forbindelse til en konkret straffesag som sigtet, vidne, forurettet eller anmelder, kan dine oplysninger være registreret i andre af politiets registre, der har til formål at understøtte politiets opgaver og efterforskningsmæssige virksomhed.

 

Rigspolitiet er således dataansvarlig for Det Centrale Pasregister (Pasregistret) og Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM).

 

Du er registreret med dine identifikationsoplysninger i Pasregistret, hvis du har et pas udstedt af danske myndigheder i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om pas m.v.

 

Oplysninger i Pasregistret slettes to år efter passets udløb eller senest to år efter pasindehaverens død. Dog slettes oplysninger om pas, der er efterlyst, først når passet kommer tilstede, medmindre det efter en konkret vurdering af efterforskningsmæssige årsager skønnes hensigtsmæssigt at slette oplysningerne tidligere.

 

Du er registreret med dine identifikationsoplysninger i CRM, hvis du ejer et køretøj. Politiet indsamler oplysninger i CRM fra SKATs Køretøjsregister i overensstemmelse med reglerne i lov om registrering af køretøjer.

 

Derudover indsamler politiet oplysninger i CRM fra politiets eget Register for Efterlyste Køretøjer, der indeholder oplysninger om, hvorvidt et køretøj eller et køretøjs nummerplade(r) er stjålet og efterlyst, og hvorvidt der er en spærring på køretøjet, hvis det skal konfiskeres e.l.

 

Politiet udfører derudover mange andre opgaver, der har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed. I den forbindelse er Rigspolitiet dataansvarlig for en række registre, hvor politiet behandler personoplysninger for at løse administrative opgaver som udstedelse af tilladelser eller sikkerhedsgodkendelser.

 

Rigspolitiet er eksempelvis dataansvarlig for Politiets Våbenregister, der har til formål at understøtte politiets administration af sager i medfør af våben- og jagtlovgivningen i forbindelse med ansøgninger om udstedelse af våbentilladelse m.v. Rigspolitiet og politikredsene kan anvende oplysningerne i Våbenregistret til at understøtte politiets efterforskningsmæssige virksomhed og til at føre tilsyn og kontrol med de udstedte tilladelser.

 

Et andet eksempel er Det Centrale Rettighedsregister, som Rigspolitiet også er dataansvarlig for. Rettighedsregistret har til formål at føre kontrol med personer, der har et arbejde eller en tilladelse, som kræver politiet forudgående godkendelse. Politiet er således efter regler i eksempelvis våbenbekendtgørelsen og restaurationsloven pålagt at undersøge en ansøgers personlige forhold, hvis vedkommende ansøger om jagttegn eller autorisation til at være dørmand. Rettighedsregistret samkøres med Det Centrale Kriminalregister og politiet får derved mulighed for at kontrollere, at personen fortsat opfylder kravene til at have det arbejde elle den tilladelse, der kræver politiets godkendelse.

 

Politiets behandling af dine oplysninger i disse registre forudsætter, at du eller en anden på dine vegne først har taget kontakt til politiet for at indgive ansøgning e.l.

 

Sammen med Kriminalregistret udgør Pasregistret, CRM, Politiets Våbenregister og Det Centrale Rettighedsregister "politiets centrale systemer". For at få et overblik over de centrale systemer har politiet oprettet Politiets Indexregister, hvori politiet opbevarer og opstiller de person- og virksomhedsoplysninger, der er registreret i de centrale systemer og POLSAS. Indexregistret opdateres desuden dagligt via Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-register, der indeholder oplysninger om alle enkeltpersoner, der er registreret i Danmark.

 

ANPG

Rigspolitiet er dataansvarlig for systemet Automatisk Nummerpladegenkendelse (ANPG), der har til formål at indhente billeder af nummerplader fra kameraer. Billederne behandles sammen med oplysninger om køretøjer for at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge strafbare handlinger.

 

Foruden billeder af nummerplader behandler ANPG oplysninger om nummerpladen, optagelsestidspunktet og køretøjets position på optagelsestidspunktet.

 

ANPG er særskilt reguleret i bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG-bekendtgørelsen). Bekendtgørelsen regulerer i kapitel 4, hvornår oplysninger i ANPG slettes.

 

PED

Rigspolitiet er dataansvarlig for Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED), der har til formål at yde støtte til brug for løsning af politimæssige opgaver inden for de områder, som er undergivet systematisk, politimæssig monitorering.

 

Politiet behandler oplysninger om følgende personer i PED:

 

1. Personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at have begået eller ville begå et strafbart forhold,
2. meddelere, politiagenter og personer, der er undergivet vidnebeskyttelsesforanstaltninger, og
3. personer, der på baggrund af familiemæssige, samlivsmæssige eller andre sociale relationer har en særlig tilknytning til personer omfattet af pkt. 1. eller 2.

PED er særskilt reguleret i bekendtgørelse om politiets behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED-bekendtgørelsen). Det fremgår af kapitel 5 i PED-bekendtgørelsen, hvornår oplysninger i PED slettes.

 

POL-INTEL

Rigspolitiet er dataansvarlig for POL-INTEL, der benyttes til at foretage tværgående informationsanalyser for at understøtte politiets opgavevaretagelse.

 

Udtrykket "tværgående informationsanalyse" dækker over analyser, herunder sammenstilling af data inden for politiets registre eller på tværs af flere registre.

 

Politiet foretager bl.a. tværgående informationsanalyser, når det er nødvendigt for at forebygge, efterforske og forfølge strafbare forhold, for at understøtte politiets beredskabsrelaterede opgaver og for at gennemføre grænse- og udlændingekontrol.

 

POL-INTEL giver politiet adgang til at analysere oplysninger på tværs af POLSAS, Kriminalregistret, CRM, Indexregistret, Nationalt Fotoregister og ANPG.

 

Politiets adgang til at foretage tværgående informationsanalyser er reguleret i § 2 a i politiloven og bekendtgørelse om politiets behandling af oplysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser.

 

Det fremgår af kapitel 4 i bekendtgørelsen, hvornår oplysninger i POL-INTEL slettes.

 

Krops- og hjelmkameraer

Politiet foretager optagelser med krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer i konkrete politiforretninger og i forbindelse med samlede indsaster med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge strafbare handlinger.

 

Den enkelte politikreds er dataansvarlig for behandlingen af optagelserne. Optagelser, der relaterer sig til konkrete sager, opbevares og behandles i overensstemmelse med retningslinjerne herfor. Optagelser, der ikke relaterer sig til konkerete sager slettes snarest muligt og senest inden for 30 dage.

Politiet videregiver regelmæssigt personoplysninger til anklagemyndigheden, domstolene, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og andre relevante myndigheder.

 

Videregivelsen sker, når det er nødvendigt for vores almindelige opgavevaretagelse, herunder hvis det følger af lovgivningen, at vi skal videregive oplysningerne.

 

Vi videregiver endvidere personoplysninger til politiets databehandlere, der bistår med drift og administration af vores it-systemer. Vi videregiver endelig i enkeltstående tilfælde oplysninger til private aktører og udenlandske organisationer og myndigheder.

Retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven giver dig (den registrerede) en række rettigheder. Dine rettigheder fremgår af retshåndhævelseslovens kapitel 4-7 , kapitel 22 samt kapitel 3 i EU's databeskyttelsesforordning og kapitel 6 i databeskyttelsesloven.

 

I det følgende beskrives dine rettigheder mere overordnet. Hvis du ønsker mere udførlige oplysninger om dine rettigheder, bør du læse selve lovteksten eller rette henvendelse til Databeskyttelsesenheden.

Du har i en række tilfælde ret til at modtage underretning om politiets behandling af oplysninger om dig. Hvis det er nødvendigt for, at du kan varetage dine interesser, skal vi give dig meddelelse om bl.a.:

 

• Retsgrundlaget for og formålet med behandlingen af oplysningerne
• Det tidsrum, hvor personoplysningerne behandles, eller efter hvilke kriterier oplysningerne behandles
• Kategorier af modtagere af oplysningerne

 

Vores pligt til at give dig oplysningerne kan udsættes, begrænses eller undlades, hvis din interesse i at få oplysningerne bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser.

Du kan også anmode om indsigt i oplysninger, som politiet behandler om dig, og du har i den forbindelse som udgangspunkt ret til at få bekræftet, om vi behandler oplysninger om dig.

 

Hvis der behandles oplysninger om dig, skal vi som udgangspunkt give dig adgang til oplysningerne og en meddelelse om navnlig:

 

• Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen
• Kategorier af personoplysninger, og hvis muligt oplysninger om hvorfra de stammer
• Modtagerne af oplysningerne
• Hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret, eller kriterier, der anvendes til at fastlægge, hvor længe oplysningerne opbevares
• Din ret til at anmode politiet om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af brugen af oplysninger om dig

 

Politiet kan give afslag på en anmodning om indsigt i oplysninger, hvis din interesse i at få meddelelse bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser. Vi kan også træffe afgørelse om, at retten til indsigt udsættes eller begrænses. Det gælder også for retten til at gøre indsigelse mod en behandling.

 

Du har krav på en skriftlig afgørelse, hvis du får afslag på din anmodning om indsigt i oplysninger. Du har også krav på en skriftlig afgørelse, hvis din anmodning om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger afslås. Vi skal som udgangspunkt give dig en begrundelse for afslaget. Der kan dog være tilfælde, hvor politiet ikke kan meddele, om der behandles oplysninger om dig.

 

Vi gør opmærksom på, at der gælder særlige regler for nogle af politiets it-systemer. Fx indeholder bekendtgørelse om kriminalregisteret særlige regler for din adgang til indsigt i, hvilke oplysninger, der behandles om dig i Det Centrale Kriminalregister, ligesom bekendtgørelsen indeholder specifikke regler om, hvornår oplysninger slettes.

Du kan også gøre indsigelse mod politiets behandling af oplysninger om dig og eventuelt kræve, at oplysningerne bliver slettet, berigtiget eller begrænset.

 

Sådanne anmodninger og indsigelser bør rettes til Rigspolitiet eller den relevante politikreds. Hvis du er i tvivl om, hvilken politikreds er relevant i dit tilfælde, kan du sende din anmodning eller indsigelse til Rigspolitiet.

Som medarbejder i politiet har du også en række rettigheder efter EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven. Dine rettigheder fremgår af kapitel 3 i EU’s databeskyttelsesforordning og kapitel 6 i databeskyttelsesloven.

Du kan klage til Datatilsynet over politiets afgørelser, og du kan bede Datatilsynet om at kontrollere, om behandlingen af oplysninger er lovlig.

 

Datatilsynet kan kontaktes på e-mail: dt@datatilsynet.dk. Datatilsynets adresse er: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

 

Datatilsynet er den uafhængige statslige myndighed, som fører tilsyn med retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven. Datatilsynet har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive myndighederne i behandling af personoplysninger. Datatilsynet behandler også klager over myndigheders behandling af personoplysninger.

 

Datatilsynet kan også udøve dine rettigheder, hvis politiet har truffet afgørelse om undladelse, udsættelse, begrænsning eller nægtelse af dine rettigheder efter kapitel 4-6 i retshåndhævelsesloven.

Rigspolitiet har udpeget Henrik Rubæk Jørgensen som databeskyttelsesrådgiver for behandling af personoplysninger, som foretages i dansk politi.

 

Databeskyttelsesrådgivernes opgave er bl.a. at sikre, at landets 12 politikredse og Rigspolitiet overholder reglerne om, hvordan personoplysninger behandles lovligt og sikkert. Databeskyttelsesrådgivernes opgave er også at rådgive og orientere relevante dele af politiet om regler for databeskyttelse.

 

Databeskyttelsesrådgiverne kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse. Databeskyttelsesrådgiverne kan også vejlede dig om dine rettigheder i forhold til politiets behandling af personoplysninger, herunder hvilken del af politiet, du skal rette henvendelse til, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder.

 

Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgivernes opgaver i § 31 i retshåndhævelsesloven og artikel 39 i EU's databeskyttelsesforordning.

 

Databeskyttelsesrådgiverne er en del af Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed, der kan kontaktes på e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk eller ved almindeligt brev på adressen: Polititorvet 14, 1780 København V. Databeskyttelsesenheden kan også kontaktes på tlf.: 3314 8888.

 

E-mail og digital post

Rigspolitiet kan sende og modtage sikker digital post via borger.dk og via e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk.

 

Fremsendelse af almindelig e-mail sker ikke krypteret. Rigspolitiet beder derfor om, at du bruger almindelig post, hvis du vil sende oplysninger, som du synes bør beskyttes, fx oplysninger om strafbare forhold, og hvis du ikke kan sende og modtage sikker digital post.

 

Henvendelser besvares ikke på e-mail, hvis svaret indeholder fortrolige oplysninger, og hvis du ikke kan modtage sikker digital post. Rigspolitiet kan derfor have behov for at få oplyst dit navn og postadresse, så svaret kan fremsendes med almindelig post.

Politiet registrerer og behandler oplysninger om dig, hvis du har modtaget et bødeforlæg. Vi registrerer oplysningerne for at dokumentere sagens forløb og afgørelse samt for at administrere inddrivelsen af bøden.

 

Vi meddeler bødeforlæg for overtrædelse af straffeloven og regler i særlovgivningen, hvor overtrædelse kan sanktioneres med bøde (fx færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, og våbenlovgivningen).

 

Politiet opretter i alle tilfælde en sag vedrørende bødeforlægget i vores sagsstyringssystem POLSAS, og i de fleste tilfælde registrerer vi afgørelsen i Det Centrale Kriminalregister.

 

Registreringen og opbevaringen af dine oplysninger i POLSAS sker med henblik på at styre og behandle konkrete straffesager. I POLSAS registrerer vi sags- og og identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og personnummer.

 

Formålet med registreringen af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister fremgår af § 2 i kriminalregisterbekendtgørelsen. Du kan se, hvilke typer personoplysninger politiet registrerer i Det Centrale Kriminalregister i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1 og 2. Vi registrerer bl.a. oplysninger om personnummer og afgørelser i konkrete straffesager.

 

Når vi meddeler bødeforlæg på baggrund af hastighedsmålinger, som er foretaget ved hjælp af fotovogne og stærekasser, registrerer vi desuden dine oplysninger i vores sagsstyringssystem for Automatisk Trafikkontrol (ATKS). Dette sker også med henblik på at dokumentere sagens forløb og afgørelse, herunder hvem der var fører af køretøjet på gerningstidspunktet. I ATKS registrerer vi sags- og identifikations, herunder navn, personnummer, adresse og køretøjets registreringsnummer.

 

Endelig behandler politiet dine oplysninger i vores bødesystem og kassesystem med henblik på at inddrive bødeforlægget. I inddrivelsessystemerne behandler vi identifikations-, sags- og kontooplysninger, herunder oplysning om eventuelle afbetalingsordninger.

 

Opbevaring og eventuel videregivelse af personoplysninger

Politiet opbevarer dine personoplysninger i POLSAS og ATKS i overensstemmelse med reglerne i offentlighedsloven, og de opbevares bl.a. pga. administrative hensyn i en længere periode efter sagens afslutning. Dine personoplysninger bliver opbevaret i vores bødesystem og kassesystem, så længe det er nødvendigt for at inddrive bødeforlægget.

 

Vi opbevarer dine personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister i overensstemmelse med reglerne i kriminalregisterbekendtgørelsen, og de slettes i overensstemmelse med §§ 8-10 i bekendtgørelsen.

 

I tilfælde af, at du ikke er enig i bøden, eller hvis du ikke betaler bøden og heller ikke kontakter politiet inden betalingsfristens udløb, bliver sagen sendt til retten. I tilfælde af, at du eller anklagemyndigheden vælger at anke en sag, der er behandlet i retten, sender vi derudover dine oplysninger til den regionale statsadvokat (Statsadvokaten i København eller Statsadvokaten i Viborg) og i visse tilfælde tillige til Rigsadvokaten.

 

Find mere information om, hvordan du skal forholde dig, hvis du har fået en bøde.

Rigspolitiet har etableret en passagerlisteoplysningsenhed (PNR-enhed), som er ansvarlig for at behandle passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger).

 

PNR-oplysninger er personoplysninger, som luftfartsselskaber er i besiddelse af om deres passagerer til brug for reservation af rejser. PNR-oplysninger er bl.a. navne, adresser, kontaktoplysninger, planlagte rejsedatoer, pladsoplysninger, bagageoplysninger, antal og navne på medrejsende, samt oplysninger om betalingsformer. Du kan se en udtømmende liste over hvilke oplysninger, der er PNR-oplysninger i PNR-lovens bilag 1.

 

PNR-loven

 

Rigspolitiets har oprettet en dedikeret PNR-enhed. Det er alene de medarbejdere, der sidder i enheden, der har adgang til de PNR-oplysninger, der modtages fra luftfartselskaberne. Luftfartselskaberne er forpligtet til at videregive de PNR-oplysninger til Rigspolitiets PNR-enhed, som de har indsamlet som led i deres virksomhed. Ordningen omfatter alle flyvninger, der har tilknytning til Danmark.

 

Formålet med behandlingen af PNR-oplysninger er at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og anden grov kriminalitet, herunder drab, menneskehandel og ulovlig handel med narkotika og våben. Du kan se en udtømmende liste over kriminalitetsformer, som behandlingen af PNR-oplysninger har til formål at bekæmpe i PNR-lovens bilag 2.

 

Rigspolitiets PNR-enheds behandling af PNR-oplysninger er underlagt en række krav og retssikkerhedsgarantier, som er fastsat i PNR-loven og i retshåndhævelsesloven.

 

Retshåndhævelsesloven

 

Det følger af PNR-lovens § 10, at Rigspolitiets PNR-enhed må behandle PNR-oplysninger i følgende tilfælde:

 

• For at foretage en forhåndsvurdering af passagerer forud for deres planlagte ankomst til eller afrejse fra Danmark. Denne forhåndsvurdering må foretages for at identificere personer, som det kræves, at politiet, Toldstyrelsen, PET, FE eller Europol undersøger nærmere, idet sådanne personer kan være involveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet.
  
  
• Hvis PET vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.
  
  
• Hvis FE vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
  
  
• Når PNR-enheden modtager en begrundet anmodning fra politiet, Toldstyrelsen, PNR-enheder og kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater, Europol, lande uden for EU og internationale organisationer om at videregive PNR-oplysninger i konkrete sager, hvor videregivelsen er nødvendig for at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.
  
  
• For at analysere PNR-oplysninger med henblik på at ajourføre eller fastsætte nye kriterier, der skal anvendes i forbindelse med forhåndsvurderinger, som foretages for at identificere personer, der kan være involveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet.

I det omfang behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i PNR-loven, skal behandlingen ske i overensstemmelse med retshåndhævelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

 

I det omfang Rigspolitiets PNR-enhed behandler PNR-oplysninger for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), er det henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, der regulerer behandlingen af personoplysninger, i det omfang behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i PNR-loven.

 

Opbevaring og maskering

PNR-oplysninger fra luftfartsselskaber opbevares i en periode på fem år efter luftfartselskabernes videregivelse til PNR-enheden, hvorefter oplysningerne slettes.

 

Seks måneder efter videregivelsen af PNR-oplysningerne til PNR-enheden maskeres oplysninger om passagerens navn (herunder medpassagerers navne og antal rejsende der rejser sammen), adresse, kontaktoplysninger, betalingsoplysninger, oplysninger om bonusprogrammer, generelle bemærkninger samt visse eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger).

 

Oplysningerne må herefter kun afmaskeres, hvis særlige betingelser herfor er opfyldt. Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver vil i disse tilfælde blive underrettet om afmaskeringen, og databeskyttelsesrådgiveren vil efterfølgende foretage en kontrol af, om betingelserne for afmaskering er opfyldt.

 

Videregivelse af PNR-oplysninger

Rigspolitiets PNR-enhed kan videregive PNR-oplysninger til politiet, Toldstyrelsen, PET, FE. Derudover kan Rigspolitiets PNR-enhed videregive PNR-oplysninger til PNR-enheder og kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater, Europol, myndigheder i lande uden for EU og internationale organisationer. Der er i PNR-loven fastsat betingelser, som skal være opfyldt, før Rigspolitiets PNR-enhed kan videregive PNR-oplysninger.

 

Indsigt i PNR-oplysninger om dig

I afsnittet "Indsigt i hvilke oplysninger, der behandles" ovenfor er din indsigtsret efter retshåndhævelseslovens § 15 beskrevet. Denne ret til indsigt gælder imidlertid ikke for PNR-enhedens behandling af personoplysninger, idet der i en bekendtgørelse om PNR-enhedens behandling af PNR-oplysninger er fastsat en undtagelse til indsigtsretten. Denne undtagelse er fastsat i medfør af retshåndhævelseslovens § 16, stk. 4, da det er vurderet, at hensynene til offentlige interesser må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almindelighed må nægtes.

 

Du har imidlertid ret til at lade Datatilsynet udøve dine rettigheder, hvis Rigspolitiet meddeler dig afslag på indsigt i oplysninger, som Rigspolitiets PNR-enhed behandler, jf. § 40, stk. 1, nr. 10 i retshåndhævelsesloven. Datatilsynet kan kontaktes på e-mail: dt@datatilsynet.dk. Datatilsynets adresse er: Borgergade 28, 5., 1300 København K.

Når du søger om asyl i Danmark, skal det fastlægges efter reglerne i Dublin-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 604//2013), om det er Danmark eller et andet EU-land, der skal behandle din asylansøgning. For at kunne afgøre, hvilket land der skal behandle din asylansøgning, bliver dit fingeraftryk registreret. Der optages desuden et personfotografi af dig. Udlændinge har pligt til at afgive fingeraftryk og personfotografi til politiet.

 

Dit fingeraftryk registreres i Det Centrale Fingeraftryksregister, og dit personfotografi optages i Natio-nalt Fotoregister. Du kan læse mere om disse to registre ovenfor under fanen 'Sådan behandler politiet dine oplysninger'.

 

I EU er der desuden oprettet et europæisk fingeraftryksregister, Eurodac. Formålet med Eurodac er at fremme asylbehandlingen, så medlemslandene kan undersøge, om en asylansøger tidligere har indgivet en asylansøgning i et andet medlemsland.

 

Eurodac består af en central database med fingeraftryksoplysninger, som relevante myndigheder i de enkelte EU-lande har adgang til. I denne database bliver dine fingeraftryksoplysninger automatisk sammenlignet med de fingeraftryk, der allerede er lagret i databasen. På denne måde er det muligt at undersøge, om du tidligere har fået optaget fingeraftryk i et andet medlemsland.

 

I Eurodac-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 603/2013. af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac«) er der fastsat en række regler for behandlingen af oplysninger i den centrale Eurodac-database, der i Danmark suppleres af regler i udlændingeloven.

 

Politiets behandling af personoplysninger

I forbindelse med at politiet indsamler og behandler dine personoplysninger til brug for asylsagsbehandling, skal politiet meddele dig en række oplysninger i henhold til reglerne i retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, udlændingelovens § 40 a, stk. 13, og Eurodac-forordningens artikel 29.

 

I visse tilfælde kan politiet behandle oplysningerne i Det Centrale Fingeraftryksregister og Nationalt Fotoregister til andre formål end asylsagsbehandling. Dette sker eksempelvis, når det er nødvendigt for at forebygge strafbare forhold og for at beskytte mod trusler mod den offentlige sikkerhed.

 

Videregivelse til andre modtagere

I forbindelse med asylsagsbehandlingen videregiver politiet dine personoplysninger til Udlændingestyrelsen, som er den myndighed, der træffer afgørelse i sagen.

 

Politiet videregiver også dine fingeraftryk til den centrale Eurodac-database, der anvendes til sammenligning af fingeraftryk af asylansøgere og visse andre udlændinge, som modtages fra EU-landene. Den centrale Eurodac-enhed, der er beliggende i Bruxelles i Belgien, er ansvarlig for driften af den centrale Eurodac-database.

 

Politiet kan videregive dine fingeraftryk og dit personfotografi uden dit samtykke til udenlandske udlændingemyndigheder til brug for behandling af udlændingesager. Politiet kan også videregive dine fingeraftryk og dit personfotografi uden dit samtykke til dit hjemland, et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer med henblik på identifikation eller udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokumenter.

 

Politiet vil dog ikke videregive dine fingeraftryk eller dit personfotografi til dit hjemlands myndigheder, før der er givet endeligt afslag på asyl, og oplysning om ansøgningen eller om afslaget på asyl vil heller ikke blive videregivet til dit hjemlands myndigheder.

 

Dine rettigheder

Rigspolitiet er dataansvarlig for politiets behandling af dine oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregi-ster, som videresendes til den centrale Eurodac-database og Nationalt Fotoregister.

 

Regler i Eurodac-forordningen, retshåndhævelsesloven og udlændingeloven giver dig en række rettigheder, når du bliver registreret i den centrale Eurodac-database, Det Centrale Fingeraftryksregister og Nationalt Fotoregister. Du har bl.a. ret til at anmode om indsigt i dine personoplysninger samt ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af disse.

 

Du kan endvidere anmode om at få oplyst, hvilke oplysninger der er registreret i den centrale Eurodac-database om dig, samt hvilken medlemsstat der har videregivet oplysningen.

 

Politiets databeskyttelsesrådgiver kan oplyse dig nærmere om reglerne og vejlede dig om dine ret-tigheder i forhold til politiets behandling af dine personoplysninger.

 

Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes på e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk eller tlf.: 3314 8888. Databeskyttelsesrådgiveren kan også kontaktes ved almindeligt brev på adressen: Polititorvet 14, 1780 København V. Rigspolitiet kan sende og modtage sikker digital post via borger.dk og via e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk.

 

Hvis du vil klage

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (European Data Protection Supervisor – EDPS) er tilsynsmyndighed for den centrale enhed (Eurodac), mens de nationale databeskyttelsesmyndigheder er ansvarlige for at føre tilsyn med anvendelsen af Eurodac i deres respektive medlemsstat.

 

I Danmark er det Datatilsynet, der har det overordnede tilsyn med registrering og anden behandling af personoplysninger, herunder personoplysninger registreret i forbindelse med optagelse og behandling af fingeraftryk og personfotografier.

 

Du kan altid klage til Datatilsynet over politiets afgørelser, og du kan anmode Datatilsynet om at kontrollere, at politiets behandling af personoplysninger om dig er lovlig.

 

Datatilsynets kan kontaktes på e-mail: dt@datatilsynet.dk, og Datatilsynets adresse er: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

I forbindelse med løsningen af sine opgaver deltager politiet i internationalt politisamarbejde, hvilket indebærer, at politiet behandler oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger). Læs her, hvilke personoplysninger politiet må bruge, og hvad dine rettigheder er.

 

Særligt vedrørende oplysninger i Schengen-Informationssystemet (SIS)

SIS er et IT-system, der er etableret som en foranstaltning ved afskaffelsen af den interne grænsekontrol. SIS har til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, herunder opretholdelse af den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskyttelse af sikkerheden på medlemsstaternes område.

 

SIS er reguleret af de tre SIS-forordninger:

 

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde.

 

I SIS kan der blandt andet behandles oplysninger om personer, der enten begæres anholdt, er savnede, er sårbare og skal forhindres udrejse af Schengen, eftersøges for at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, eftersøges med henblik på diskret eller målrettet kontrol. SIS indeholder desuden oplysninger om tredjelandsstatsborgere der har været genstand for en afgørelse om tilbagesendelse eller som skal nægtes indrejse eller ophold i Schengenområdet. SIS indeholder også oplysninger om genstande, som fx køretøjer, rejsedokumenter eller industriudstyr, der skal beslaglægges.

 

Hvis du bliver registreret i SIS, har du visse rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til indsigt i eventuelt indberettede oplysninger om dig selv, samt at få ukorrekte oplysninger rettet og ulovligt registrerede oplysninger slettet.

 

Den registreredes rettigheder

Ønsker du at anmode om indsigt i eller sletning eller berigtigelse af oplysninger, som behandles om dig i SIS, kan du kontakte Rigspolitiet.

 

Er du alene interesseret i oplysninger om indrejseforbud eller afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, bedes du rette henvendelse til Hjemrejsestyrelsen, SIRI eller Udlændingestyrelsen.

Nedenfor finder du en blanket, som du kan anvende til din anmodning.

Anmodning om indsigt i SIS II (blanket)
Anmod om sletning eller berigtigelse af oplysninger, der behandles om dig i SIS (blanket)

Send din anmodning til:

Rigspolitiet
Politiområdet
Polititorvet 14
1780 København V
Att.: Juridisk afdeling

Hvis du ønsker vejledning, kan du kontakte: pol-jur-udl@politi.dk.

Datatilsynet

Yderligere oplysninger om Schengen-samarbejdet SIS kan findes på Datatilsynets hjemmeside.

Hvis du vil klage over politiets behandling af personoplysninger om dig, kan du henvende dig til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk

anklagemyndighedens behandling af personoplysninger

Politiets brug af cookies