Spring til hovedindhold

Forslag

Politiets brug af personoplysninger

I forbindelse med løsningen af vores opgaver behandler politiet oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger).

Hvis du har været i kontakt med politiet, eller hvis løsningen af en af vores opgaver har gjort det nødvendigt, behandler vi personoplysninger om dig. Læs her, hvilke oplysninger vi må bruge, og hvad dine rettigheder er.
Værd at vide

Politiet behandler de personoplysninger, som du selv afgiver til os, fx hvis du anmelder et strafbart forhold, eller oplysninger, som vi indhenter fra dig, fx hvis du som vidne eller sigtet afgiver forklaring.

 

Vi kan også indhente oplysninger om dig fra andre myndigheder, privatpersoner og virksomheder til brug for fx en konkret straffesag.

Politiet kan i overensstemmelse med lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) lovligt behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger.

 

Vi må desuden behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

 

Efter reglerne i retshåndhævelsesloven kan politiet behandle oplysninger om dig, uden at vi har forudgående viden om, hvorvidt et forhold udgør en strafbar handling eller ej, fx i forbindelse med vores ordenshåndhævelse (fx når slagsmål bringes til ophør, eller politiet beder en festarrangør om at skrue ned for musikken).

 

Vi kan også behandle oplysninger om dig, når vi iværksætter tvangsindgreb – som fx visitation og anholdelse – ved demonstrationer, store sportsbegivenheder og uroligheder.

 

Politiet kan desuden i overensstemmelse med reglerne i EU's databeskyttelsesforordning 2016/679 og lov om supplerende bestemmelser til EU's databeskyttelsesforordning (databeskyttelsesloven) lovligt behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler os, eller er nødvendigt for at udføre en opgave i samfundets interesse.

 

Efter reglerne i EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven kan vi bl.a. behandle oplysninger om dig, når du indgiver anmodning om aktindsigt, ansøger om erstatning, klager over politiet eller i anden sammenhæng søger vores bistand.

 

Fælles for både retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven er, at politiet kun må behandle oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, når det er strengt nødvendigt af hensyn til formålene nævnt ovenfor. Disse oplysninger kaldes særlige kategorier af oplysninger.

De oplysninger, som politiet indhenter og behandler, vil navnlig blive behandlet og opbevaret i vores it-systemer, fx vores sagsbehandlingssystem.

 

En række af oplysningerne behandles desuden i et eller flere af vores centrale registre, som fx Det Centrale Kriminalregister, Det Centrale Dna-profil-register og Det Centrale Fingeraftryksregister.

Politiet videregiver regelmæssigt personoplysninger til anklagemyndigheden, domstolene, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og andre relevante myndigheder.

 

Videregivelsen sker, når det er nødvendigt for vores almindelige opgavevaretagelse, herunder hvis det følger af lovgivningen, at vi skal videregive oplysningerne.

 

Vi videregiver endvidere personoplysninger til politiets databehandlere, der bistår med drift og administration af vores it-systemer. Vi videregiver endelig i enkeltstående tilfælde oplysninger til private aktører og udenlandske organisationer og myndigheder.

Retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven giver dig (den registrerede) en række rettigheder. Dine rettigheder fremgår af retshåndhævelseslovens kapitel 4-7 , kapitel 22 samt kapitel 3 i EU's databeskyttelsesforordning og kapitel 6 i databeskyttelsesloven.

 

I det følgende beskrives dine rettigheder mere overordnet. Hvis du ønsker mere udførlige oplysninger om dine rettigheder, bør du læse selve lovteksten eller rette henvendelse til Databeskyttelsesenheden.

Du har i en række tilfælde ret til at modtage underretning om politiets behandling af oplysninger om dig. Hvis det er nødvendigt for, at du kan varetage dine interesser, skal vi give dig meddelelse om bl.a.:

 

  • Retsgrundlaget for og formålet med behandlingen af oplysningerne
  • Det tidsrum, hvor personoplysningerne behandles, eller efter hvilke kriterier oplysningerne behandles
  • Kategorier af modtagere af oplysningerne

 

Vores pligt til at give dig oplysningerne kan udsættes, begrænses eller undlades, hvis din interesse i at få oplysningerne bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser.

Du kan også anmode om indsigt i oplysninger, som politiet behandler om dig, og du har i den forbindelse som udgangspunkt ret til at få bekræftet, om vi behandler oplysninger om dig.

 

Hvis der behandles oplysninger om dig, skal vi som udgangspunkt give dig adgang til oplysningerne og en meddelelse om navnlig:

 

  • Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen
  • Kategorier af personoplysninger, og hvis muligt oplysninger om hvorfra de stammer
  • Modtagerne af oplysningerne
  • Hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret, eller kriterier, der anvendes til at fastlægge, hvor længe oplysningerne opbevares
  • Din ret til at anmode politiet om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af brugen af oplysninger om dig

 

Politiet kan give afslag på en anmodning om indsigt i oplysninger, hvis din interesse i at få meddelelse bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser. Vi kan også træffe afgørelse om, at retten til indsigt udsættes eller begrænses. Det gælder også for retten til at gøre indsigelse mod en behandling.

 

Du har krav på en skriftlig afgørelse, hvis du får afslag på din anmodning om indsigt i oplysninger. Du har også krav på en skriftlig afgørelse, hvis din anmodning om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger afslås. Vi skal som udgangspunkt give dig en begrundelse for afslaget. Der kan dog være tilfælde, hvor politiet ikke kan meddele, om der behandles oplysninger om dig.

 

Vi gør opmærksom på, at der gælder særlige regler for nogle af politiets it-systemer. Fx indeholder bekendtgørelse om kriminalregisteret særlige regler for din adgang til indsigt i, hvilke oplysninger, der behandles om dig i Det Centrale Kriminalregister, ligesom bekendtgørelsen indeholder specifikke regler om, hvornår oplysninger slettes.

Du kan også gøre indsigelse mod politiets behandling af oplysninger om dig og eventuelt kræve, at oplysningerne bliver slettet, berigtiget eller begrænset.

 

Sådanne anmodninger og indsigelser bør rettes til Rigspolitiet eller den relevante politikreds. Hvis du er i tvivl om, hvilken politikreds er relevant i dit tilfælde, kan du sende din anmodning eller indsigelse til Rigspolitiet.

Som medarbejder i politiet har du også en række rettigheder efter EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven. Dine rettigheder fremgår af kapitel 3 i EU’s databeskyttelsesforordning og kapitel 6 i databeskyttelsesloven.

Du kan klage til Datatilsynet over politiets afgørelser, og du kan bede Datatilsynet om at kontrollere, om behandlingen af oplysninger er lovlig.

 

Datatilsynet kan kontaktes på e-mail: dt@datatilsynet.dk. Datatilsynets adresse er: Borgergade 28, 5., 1300 København K.

 

Datatilsynet er den uafhængige statslige myndighed, som fører tilsyn med retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven. Datatilsynet har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive myndighederne i behandling af personoplysninger. Datatilsynet behandler også klager over myndigheders behandling af personoplysninger.

 

Datatilsynet kan også udøve dine rettigheder, hvis politiet har truffet afgørelse om undladelse, udsættelse, begrænsning eller nægtelse af dine rettigheder efter kapitel 4-6 i retshåndhævelsesloven.

Rigspolitiet har udpeget Christian Wiese Svanberg som databeskyttelsesrådgiver for behandling af personoplysninger, som foretages i dansk politi inden for retshåndhævelseslovens anvendelsesområde.

 

Rigspolitiet har udpeget Julia Thorsøe Ballaschk som databeskyttelsesrådgiver for behandling af personoplysninger, som foretages i dansk politi inden for EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslovens anvendelsesområde.

 

Databeskyttelsesrådgivernes opgave er bl.a. at sikre, at landets 12 politikredse og Rigspolitiet overholder reglerne om, hvordan personoplysninger behandles lovligt og sikkert. Databeskyttelsesrådgivernes opgave er også at rådgive og orientere relevante dele af politiet om regler for databeskyttelse.

 

Databeskyttelsesrådgiverne kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse. Databeskyttelsesrådgiverne kan også vejlede dig om dine rettigheder i forhold til politiets behandling af personoplysninger, herunder hvilken del af politiet, du skal rette henvendelse til, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder.

 

Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgivernes opgaver i § 31 i retshåndhævelsesloven og artikel 39 i EU's databeskyttelsesforordning.

 

Databeskyttelsesrådgiverne er en del af Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed, der kan kontaktes på e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk eller ved almindeligt brev på adressen: Polititorvet 14, 1780 København V. Databeskyttelsesenheden kan også kontaktes på tlf.: 3314 8888.

 

E-mail og digital post

Rigspolitiet kan sende og modtage sikker digital post via borger.dk og via e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk.

 

Fremsendelse af almindelig e-mail sker ikke krypteret. Rigspolitiet beder derfor om, at du bruger almindelig post, hvis du vil sende oplysninger, som du synes bør beskyttes, fx oplysninger om strafbare forhold, og hvis du ikke kan sende og modtage sikker digital post.

 

Henvendelser besvares ikke på e-mail, hvis svaret indeholder fortrolige oplysninger, og hvis du ikke kan modtage sikker digital post. Rigspolitiet kan derfor have behov for at få oplyst dit navn og postadresse, så svaret kan fremsendes med almindelig post.

Politiet registrerer og behandler oplysninger om dig, hvis du har modtaget et bødeforlæg. Vi registrerer oplysningerne for at dokumentere sagens forløb og afgørelse samt for at administrere inddrivelsen af bøden.

 

Vi meddeler bødeforlæg for overtrædelse af straffeloven og regler i særlovgivningen, hvor overtrædelse kan sanktioneres med bøde (fx færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, og våbenlovgivningen).

 

Politiet opretter i alle tilfælde en sag vedrørende bødeforlægget i vores sagsstyringssystem POLSAS, og i de fleste tilfælde registrerer vi afgørelsen i Det Centrale Kriminalregister.

 

Registreringen og opbevaringen af dine oplysninger i POLSAS sker med henblik på at styre og behandle konkrete straffesager. I POLSAS registrerer vi sags- og og identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og personnummer.

 

Formålet med registreringen af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister fremgår af § 2 i kriminalregisterbekendtgørelsen. Du kan se, hvilke typer personoplysninger politiet registrerer i Det Centrale Kriminalregister i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1 og 2. Vi registrerer bl.a. oplysninger om personnummer og afgørelser i konkrete straffesager.

 

Når vi meddeler bødeforlæg på baggrund af hastighedsmålinger, som er foretaget ved hjælp af fotovogne og stærekasser, registrerer vi desuden dine oplysninger i vores sagsstyringssystem for Automatisk Trafikkontrol (ATKS). Dette sker også med henblik på at dokumentere sagens forløb og afgørelse, herunder hvem der var fører af køretøjet på gerningstidspunktet. I ATKS registrerer vi sags- og identifikations, herunder navn, personnummer, adresse og køretøjets registreringsnummer.

 

Endelig behandler politiet dine oplysninger i vores bødesystem og kassesystem med henblik på at inddrive bødeforlægget. I inddrivelsessystemerne behandler vi identifikations-, sags- og kontooplysninger, herunder oplysning om eventuelle afbetalingsordninger.

 

Opbevaring og eventuel videregivelse af personoplysninger

Politiet opbevarer dine personoplysninger i POLSAS og ATKS i overensstemmelse med reglerne i offentlighedsloven, og de opbevares bl.a. pga. administrative hensyn i en længere periode efter sagens afslutning. Dine personoplysninger bliver opbevaret i vores bødesystem og kassesystem, så længe det er nødvendigt for at inddrive bødeforlægget.

 

Vi opbevarer dine personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister i overensstemmelse med reglerne i kriminalregisterbekendtgørelsen, og de slettes i overensstemmelse med §§ 8-10 i bekendtgørelsen.

 

I tilfælde af, at du ikke er enig i bøden, eller hvis du ikke betaler bøden og heller ikke kontakter politiet inden betalingsfristens udløb, bliver sagen sendt til retten. I tilfælde af, at du eller anklagemyndigheden vælger at anke en sag, der er behandlet i retten, sender vi derudover dine oplysninger til den regionale statsadvokat (Statsadvokaten i København eller Statsadvokaten i Viborg) og i visse tilfælde tillige til Rigsadvokaten.

 

Find mere information om, hvordan du skal forholde dig, hvis du har fået en bøde.

I forbindelse med løsningen af sine opgaver deltager politiet i internationalt politisamarbejde, hvilket indebærer, at politiet behandler oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger). Læs her, hvilke personoplysninger politiet må bruge, og hvad dine rettigheder er.

 

Særligt vedrørende oplysninger i Schengen-Informationssystemet (SIS)

SIS er et IT-system, der er etableret som en foranstaltning ved afskaffelsen af den interne grænsekontrol. SIS har til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, herunder opretholdelse af den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskyttelse af sikkerheden på medlemsstaternes område.

 

SIS indeholder oplysninger om personer, der enten begæres anholdt, er savnede, eftersøges for at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, eftersøges med henblik på diskret eller målrettet kontrol eller er tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse eller ophold i Schengenområdet. SIS indeholder også oplysninger om genstande, som fx køretøjer, rejsedokumenter eller industriudstyr, der skal beslaglægges.

 

Hvis du bliver registreret i SIS, har du visse rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til information om, hvorvidt der er indberettet oplysninger om dig til SIS og ret til indsigt i eventuelt indberettede oplysninger om dig selv. Du har desuden ret til at få ukorrekte oplysninger rettet og ulovligt registrerede oplysninger slettet.

 

Dine rettigheder fremgår af SIS II-forordningen og af Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du udfylde en af følgende blanketter:

Anmodning om indsigt i oplysninger der behandles om dig i SIS

Anmodning om ændring eller sletning af oplysninger der behandles om dig i SIS

Udfyldte blanketter kan sendes til:

Rigspolitiet
Politiområdet, NEC 
Polititorvet 14
1780 København V
Att.: SIRENE-kontoret 
E-mail: nec@politi.dk

Yderligere oplysninger om Schengen-samarbejdet SIS kan findes på Datatilsynets hjemmeside.

 

Hvis du vil klage over politiets behandling af personoplysninger om dig, kan henvendelse rettes til:

 

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

E-mail: dt@datatilsynet.dk

 

For information in English, please go to the page Internationalt samarbejde and find the above text in English under the section Schengen-samarbejdet.

Nej tak til cookie