Uddrag af døgnrapporten
Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 17. juni kl. 07.00 til tirsdag d. 18. juni kl. 07.00.
Færdsel
Mandag d. 17 juni kl.13.50 blev en 67-årig mand standset på eldrevet minicrosser på en cykelsti på Aakirkebyvej i Rønne. Manden var spirituspåvirket og blev kørt på hospitalet for at aflevere en blodprøve.
Mandag kl. 16.38 blev en 27-årig mand standset i bil på Lykkesvej i Aakirkeby. Han havde ikke erhvervet kørekort og var i besiddelse af 0,95 gram kokain. Bilens ejer, en 21-årig mand fra Aakirkeby, er sigtet for at have overladt køretøjet til den 27-årige.
Mandag kl. 22.30 blev en parkeret bil på Gl. Postvej i Nexø påkørt. Bilen – en sort VW Golf, som påkørte det parkerede køretøj og forskød et andet, var tidligere på aften blevet stjålet tæt på ulykkesstedet. Politiet kom tilstede og sikrede oplysninger og spor omkring nærområdet. Bil blev senere fundet i Mortensgade i Nexø.
Har du oplysninger om sagen, hører Bornholms Politi gerne fra dig på 1-1-4.