Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

16. december 2024 12:00

Afgørelse i større sag mod flere vognmænd vedrørende transporter af svin til andre lande i Europa

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har i dag truffet afgørelse om at påtaleopgive store dele af sagen,
hvor flere vognmænd har været tiltalt for overtrædelse af reglerne om transport af dyr til andre lande i
Europa i årene 2016 og 2017.

Overtrædelserne har særligt angået reglerne om grænserne for transporttid af levende dyr, samt reglerne om vognmændenes efterfølgende indsendelse af logbøger og GPSudskrifter.

 

Baggrunden for, at Anklagemyndigheden nu påtaleopgiver sagen, er i det væsentligste, at der er sket frifindelse i en lignende sag ved Vestre Landsret, ligesom der i dag gælder en anden anmeldelses – og sanktioneringspraksis, end ved anmeldelserne i sagen til Fyns Politi i 2018 og 2019.

 

Som følge heraf har Anklagemyndigheden måtte genoverveje tiltalespørgsmålet, hvilket har medført, at store dele af sagen påtaleopgives. Der er ved den fornyede gennemgang af sagen foretaget en konkret og individuel vurdering af forholdene. På baggrund heraf verserer der fortsat 31 forhold, som der særskilt vil blive truffet afgørelse om.

 

Sagen har haft en længere sagsbehandlingstid, idet der har været tale om et særligt kompliceret fagområde, et særligt omfattende sagsmateriale samt, undervejs, en ændring i retspraksis og anmeldelses – og sanktioneringspraksis. 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

15. maj 2025

Fyns Politi

Narkonetværk under efterforskning i Svendborg

Tirsdag den 25. marts foretog Fyns Politi ved operativ sektion Svendborg anholdelse af en 19-årig mand fra Svendborg kommune. Anholdelsen skete i Svendborg efter tip om narkotika på adressen. Mistanken viste sig at holde stik, idet der blev fundet en mængde narkotika på adressen, hvilket medførte, at den 19-årige dagen efter blev varetægtsfængslet.

12. maj 2025

Fyns Politi

Dom i sag om kartofler på motorvejsstrækninger

De tiltalte i sagen om kartofler på motorvejen har i dag fået deres dom. Alle fire tiltalte er idømt fængselsstraffe og frakendelses af kørekortet.

9. maj 2025

Fyns Politi

Udslippet i Assens er nu under kontrol og indsatsen afsluttet

Tidligere i dag fandt et udslip af ammoniak sted ved Assens Fjernvarme. Redningsmandskab og øvrige myndigheder har nu kontrol over situationen, og der er ikke længere fare for befolkningen.