Fra døgnrapporten: mand på motorvejen, butikstyveri, spiritus- og narkopåvirket bilist
Uddrag fra dagens døgnrapport

Foto: Rigspolitiet
Mand på motorvejen
Onsdag aften kl. 1736 modtog politiet en anmeldelse om, at der gik en mand på den Nordjyske Motorvej ved Høvejen i Nørresundby. Da patruljen nåede frem kunne de se en manden der gik rundt i midterrabatten på motorvejen. Han havde efterladt sin mobiltelefon på taget af sin bil og mente at måtte have tabt den på stedet. Han blev hjulpet væk fra motorvejen og hen til sin bil.Butikstyveri
En anmelder oplyste onsdag eftermiddag kl. 1515, at han netop havde taget en butikstyv i en forretning på Adelgade i Hobro. Anmelderen fik stoppet butikstyven uden for butikken og der opstod lettere tumult, da anmelderen kontakte ham. Det lykkedes anmelderen at få sine varer retur, men gerningsmanden undløb fra stedet.Spiritus- og narkopåvirket bilist
Torsdag morgen kl. 0538 bemærkede en patrulje et køretøj på Østerågade i Aalborg. Patruljen besluttede at foretage en nærmere undersøgelse af køretøjet og føreren. Det skulle vise sig, at pågældende var påvirket af både spiritus og narko. Hans ret til at køre bil var ligeledes inddraget. Da politiet ransagede køretøjet fandt de ca. 80 g hash, en kniv, en peberspray og mere der kunne rette en mistanke mod at han ligeledes solgte hash. Alt dette kan han nu se frem til at stå til regnskab for, og oven i det hele så konfiskerede politiet politiet bilen.Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555