Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

19. juni 2021 07:57

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 19. juni 2021

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 18. juni kl. 07.00 til lørdag d. 19. juni kl. 07.00.

 

Færdsel

En lysmast på parkeringspladsen foran Vestermarie Skole er blevet påkørt og ødelagt på et tidspunkt mellem søndag d. 6. juni kl. 12.00 og mandag d. 7. juni kl. 10.00. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner på 1-1-4.

Fredag kl. 14.57 anmeldte en borger, at en bil blev ført meget usikkert og havde kørt over et helleanlæg på Aakirkebyvej. En patrulje standsede bilen, og en alkometertest gav udslag over det tilladte. Den 21-årige mandlige fører blev kørt til hospitalet for at få udtaget en blodprøve, der skal fastlægge promillen.

Fredag eftermiddag blev to bilister – en 71-årig mand og en 36-årig kvinde -  sigtet for at køre mod ensretningen i Pilegade i Allinge. De står begge til et klip i kørekortet. Ved 18.30-tiden blev en 72-årig kvinde sigtet for at køre uden brug af sikkerhedssele på Gudhjemvej, og på Klemenskervej blev en 27-årig kvinde sigtet for at køre for stærkt.

Fredag kl. 22.30 blev en 21-årig mand sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel på Zahrtmannsvej i Rønne.

Fredag kl. 23.20 væltede en 43-årig mand med sin knallert på Gartnervangen i Rønne, fordi han var fuld. En alkometertest viste så høj en promille, at både hans knallert og bil blev beslaglagt, og hans kørekort administrativt inddraget på stedet. En blodprøve skal nu fastslå promillen.

Uro

Fredag kl. 20.25 blev politiet kaldt til Netto på Store Torv i Rønne, hvor en kunde blev chikaneret af en gruppe unge drenge på ca. 15-16 år. Patruljen tog en rolig snak med de unge, men yderligere 6-7 unge kom til stedet og blandede sig. Flere af de unge ville ikke efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet, og flere kan forvente at blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

STATUS FRA FOLKEMØDET

 

Fredagen forløb fredeligt på Folkemødet. En mand havde efterladt en taske, da han pludselig fik travlt, og to biler, der holdt ulovligt parkeret, er blevet fjernet, men ellers er alt gået planmæssigt.

 

 

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

26. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 26. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 25. april kl 7.00 til fredag den 26. april kl. 07.00.

25. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 25. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 24. april kl 7.00 til torsdag den 25. april kl. 07.00.

24. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 23. april kl 7.00 til tirsdag den 24. april kl. 07.00.