Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

21. marts 2022 08:57

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 21. marts 2022

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 18. marts kl. 07.00 til mandag d. 21. marts kl. 07.00.

 

Våben

Fredag eftermiddag afleverede en anonym finder en gammel rusten riffel til Bornholms Politi. Riflen var fundet i metalskrot på Bofa, hvor en del andre besøgende havde udvist interesse i at tage riflen med hjem. Borgeren mente dog – og helt korrekt – at riflen burde afleveres til politiet til destruktion.

Ulovlig knallert

En 32-årig mand fra Aakirkeby blev fredag kl. 16 truffet på knallert på Ølenevej i Pedersker. Knallerten blev målt til at kunne køre 62 km/t mod de tilladte 30 km/t og blev konfiskeret på stedet, da det er 2. gang, den 32-årige er sigtet for at køre på konstruktivt ændret knallert.

Færdsel

Fredag kl. 12.30 ringede en 40-årig kvinde til Bornholms Politi. Hun havde fundet en bil i grøften lige uden for Bølshavn på vej mod Gudhjem. Bilen havde store skader, men der var ingen personer i eller omkring bilen. Vagthavende ringede til ejeren af bilen, der oplyste, at hun tidligere på dagen var kørt galt, da hun ville undvige en hare. Den 32-årig bilist fra Gudhjem blev vejledt om, at man altid bør tage kontakt til politiet, hvis man efterlader et forulykket køretøj for ikke at skabe unødig bekymring.

ATK-bilen holdt fredag formiddag på Nordre Kystvej i Rønne, hvor højeste tilladte hastighed er 50 km/t. Tre bilister havde for meget fart på – højeste hastighed blev målt til 65 km/t.

Øvrigt

Lørdag kl. 18.20 så en patrulje to unge drenge sidde på en bænk med en ramme dåseøl i Lille Madsegade i Rønne. Patruljen tog kontakt til de to, der viste sig begge at være 14 år. De oplyste, at de senere skulle til en fest, men på grund af deres unge alder og den store mængde øl, blev forældrene orienteret og kom til stedet for at hente deres børn.

Hærværk

Søndag kl. 14.50 blev politiet kaldt til Store Torv i Rønne, hvor en beruset 39-årig mand fra Aakirkeby havde kastet en cykel mod indgangsdøren hos Danske Bank og dermed knust en rude. Da patruljen kom til stedet, fremkom han med både fornærmelig tale og trusler, og da han også gjorde udfald mod dem, blev han anholdt. Efter en tur på skadestuen til behandling for en selvpådraget skade, blev han sat til afkøling i detentionen. Han er nu sigtet for både hærværk og trusler om vold mod politiet.

Bortvisning

Søndag kl. 19.27 blev politiet kaldt til Buddha Bar i Aakirkeby, hvor to mandlige gæster på henholdsvis 31 og 56 år havde set sig sure på hinanden. Det var den 31-årige, der havde tilkaldt politiet, fordi han følte sig utryg. Patruljen mæglede mellem parterne, men da flere af gæsterne gav udtryk for, at det var den 31-årige, der havde udvist generende adfærd, og da han også optrådte konfliktsøgende, mens patruljen var der, blev han bortvist fra stedet.

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

26. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 26. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 25. april kl 7.00 til fredag den 26. april kl. 07.00.

25. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 25. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 24. april kl 7.00 til torsdag den 25. april kl. 07.00.

24. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 23. april kl 7.00 til tirsdag den 24. april kl. 07.00.