Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 24. maj 2024
Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 23. maj kl. 7.00 til fredag den 24. maj kl. 7.00.
Fund af granat
Torsdag kl. 11.38 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at der på en sti mellem Aarsdale og Nexø var blevet fundet noget, der lignede en røggranat. Bornholms Politi kontaktede Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, som rykkede ud til stedet og kunne konstatere, at røggranaten var afskudt. Granaten blev taget med til destruktion.
Våben
I forbindelse med Toldstyrelsens kontrol ved færgen fra Sassnitz blev føreren af en personbil fundet i besiddelse af en kniv uden anerkendelsesværdigt formål. Kniven blev konfiskeret, og føreren, en 36-årig mand fra Polen, blev sigtet for overtrædelsen af Knivloven.