Folkemøde 2023: uddrag af døgnrapporten den 17. juni 2023
Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 16. juni kl. 07.00 til lørdag den 17. juni kl. 07.00.
Afbrændingsforbud
På Cirkuspladsen i Allinge blev en 36-årig mand fra Jylland sigtet for at have overtrådt beredskabsloven, da han – på trods af afbrændingsforbuddet – røg en cigaret foran hovedscenen i forbindelse med Folkemødet 2023.Færdsel
En 24-årig mand fra Sjælland holdt stille i sin bil på Nordre Borrelyngvej i Allinge kl. 14.30, alt imens en anden bil bakkede ind i ham. Den anden bil kørte fra stedet uden at udveksle generalier.En 63-årig mandlig knallertfører fra Allinge blev fredag eftermiddag kl. 15.30 sigtet for spirituskørsel i nær Tejn, idet han førte en lille knallert under påvirkning af spiritus. Manden blev kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af blodprøve.
Uro og uorden
Klokken 21:15 indlod to personer fra Rønne på henholdsvis 17 og 27 år sig på et slagsmål i Netto i Allinge. En patrulje kom til stedet, og både den 17-årige og den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.En 53-årig mand blev klokken 23:53 anholdt for aggressiv adfærd, og sigtet for vold og trusler mod polititjenestemand på Lindeplads i Allinge. Sigtede blev desuden fundet i besiddelse af 5,98 gram hash.
En patrulje bemærkede en mand, som lå på jorden på Lindeplads i Allinge. Den 53-årige mand fra Bornholm så ud til at have slået sig, hvorfor patruljen hjalp ham op og kørte ham til hospitalet til tjek.