Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. september 2023
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 26. september kl. 07.00 til onsdag den 27 september kl. 07.00.
Færdsel
Tirsdag morgen mellem kl. 07.15-08-15 blev der foretaget målrettet færdselskontrol ved Rønne Privatskole. I den forbindelse blev en 16-årig pige sigtet for kørsel på el-løbehjul uden brug af hjelm. Derudover blev der givet en påtale til et barn for anvendelse af håndholdt mobil på cykel, og fem billister blev sigtet for kørsel over fuld stop, hvilket medføre et klip i kørekortet.