Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. oktober 2024
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 15. oktober kl. 07.00 til onsdag den 16. oktober kl. 07.00.
Færdsel
Tirsdag kl. 17.37 blev en 65-årig mand fra Rønne sigtet for at føre personbil på Nordre Kystvej i Rønne uden at gøre brug af sin sikkerhedssele. Manden fik en bøde på 1500 kr.
Tirsdag kl. 17.41 blev en 73-årig mand fra Klemensker sigtet for at føre personbil på Munch Petersens Vej i Rønne uden at gøre brug af sin sikkerhedssele. Manden fik en bøde på 1500 kr.
Tirsdag kl. 18.24 blev en 35-årig mand fra Rønne stoppet på Store Torv i Rønne og sigtet for i lygtetændingstiden at have ført personbil i klart vejr med bilens tågelygter tændt. Manden fik en bøde på 2000 kr.
Tirsdag kl. 18.49 blev en 33-årig mand fra Rønne sigtet for at føre el-løbehjul uden hjelm på Pingels Allé i Rønne.
Tirsdag kl. 19.05 blev en 46-årig mand fra Rønne stoppet på Store Torvegade i Rønne og sigtet for at have ført personbil med anvendelse af havariblink, selvom køretøjet ikke var havareret. Manden fik en bøde på 1000 kr.
Tirsdag kl. 19.19 blev en 29-årig mand fra Rønne stoppet på sin cykel på Store Torv i Rønne. Manden blev sigtet for at føre cykel uden lys og i samme forbindelse fundet i besiddelse af 0,4 gram hash og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Tirsdag aften blev tre cyklister i Rønne sigtet for at føre cykel i lygtetændingstiden, selvom cyklerne ikke var forsynet med virksom for- og baglygter. Alle tre cyklister fik en bøde på 700 kr.
Hærværk
Mandag morgen fik Bornholms Politi en anmeldelse om hærværk på busser, som stod parkeret ved Rønne Autolakering, Industrivej i Rønne. Hærværket er foregået mellem søndag kl. 16.00 og mandag kl. 07.00. Samtlige ruder på busserne er blevet smadret. Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner og kan kontaktes på 114 eller 56901448.