Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 16. april 2025
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 15. april kl. 07.00 til onsdag den 16. april kl. 07.00.
Færdsel
Onsdag kl. 00.31 blev en 21-årig kvinde fra København stoppet på sin cykel på Snellemark i Rønne, da cyklen ikke var forsynet med tændte lygter i lygtetændingstiden. Kvinden fik en bøde på 700 kr.
Bornholms Politi foretog onsdag formiddag hastighedskontrol på Nybrovej i Gudhjem samt i Bølshavn. Her var der ingen biler, der blev målt til at køre for hurtigt.
Brand
Bornholms Politi fik tirsdag kl. 18.22 en anmeldelse om en brand på Rispebjergvejen i Poulsker. Det viste sig at være en skorstensbrand, der havde bredt sig til taget og sidelænger. Politi og brandvæsen var hurtigt fremme og fik slukket ilden. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.
Uro og uorden
Bornholms Politi blev tirsdag aften kaldt ud til Shell på Zahrtsmannsvej i Rønne. Her var to personer synligt berusede og oppe at skændes højlydt. Kort forinden havde Bornholms Politi modtaget en anmeldelse fra Rema i Rønne, hvor de samme personer havde stået og råbt af hinanden. De blev begge bortvist og efterkom politiets anvisninger om at forlade stedet.