Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

22. september 2022 08:32

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. september 2022

Uddrag af døgnrapporten for onsdag den 21. september kl. 07.00. til torsdag den 22. september kl. 07.00.

Hærværk

Onsdag kl. 11.31 modtog vi en anmeldelse fra en borger, der netop havde observeret en mand lave graffiti på en bunker på H.C. Møllersvej i Poulsker. Borgeren beskrev manden som værende i slut fyrrende, 180-190 cm høj, skaldet og med fuldskæg. Manden var iført et par trekvartbukser i militærlignende stof. Vi hører meget gerne fra borgere, der har set noget, eller på anden vis har kendskab til manden.

 

Færdsel

En 64-årig kvinde kom onsdag eftermiddag kl. 13.45 kørende ad Åsedamsvej i Østerlars, da hun grundet kortvarig manglende opmærksomhed kørte ind i en stensætning. Kvinden var blevet forstyrret af hundene på bagsædet og havde i den forbindelse kørt galt, således at bilen væltede om på siden. Kvinden blev kørt til hospitalet til tjek.

To biler var onsdag kl. 15.36 kørt sammen på Nørregade i Rønne med mindre skader på bilerne til følge. De to parter, en 21-årig mand og en 34-årig kvinde, fik med vejledning fra en patrulje udvekslet oplysninger.

 

Uro og uorden

Onsdag eftermiddag modtog vi en henvendelse fra en borger, som var blevet forskrækket, da en gruppe unge mænd havde skabt uro på Store Torv i Rønne. En patrulje, der var i nærheden, kørte til stedet, men ved ankomst, havde gruppen forladt stedet. 

 

Palmeolie i vandet

En borger ringede onsdag kl 18.22, da vedkommende netop havde set en mindre hvid plamage i vandet ved Strandvejen ud for Allinge. Vagthavende kontaktede indsatsleder brand, som tilfældigvis var sammen med regionskommunens miljøvagt. De ville køre til stedet for at undersøge, hvad den hvide plamage var. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at der var tale om udslip af palmeolie. Indsatsleder brand oplyste, at palmeolie med tiden bliver ”slået i stykker”, således den samles i klumper for til sidst at skylle ind på lad og fordampe væk i solen. 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

2. maj 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 2. maj 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 1. maj kl 7.00 til torsdag den 2. maj kl. 07.00.

1. maj 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 1. maj 2024

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 30. april kl 7.00 til onsdag den 1. maj kl. 07.00.

30. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 30. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 29. april kl 7.00 til tirsdag den 30. april kl. 07.00.