Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

11. maj 2020 08:52

Uddrag af døgnrapporten

Uddrag af døgnrapporterne fra torsdag d. 7. maj kl. 07.00 til mandag d. 11. maj kl. 07.00.

 

Færdsel

 

Torsdag kl. 22.00 blev en 27-årig kvinde fundet sovende i sin bil ved Cirkel K i Rønne. Kvinden var påvirket af spiritus og en blodprøve skal nu fastlægge promillen.

 

Omkring midnat natten til fredag blev en 78-årig kvinde truffet siddende i en bil med motoren tændt ved Nordre Kystvej i Rønne. Hun virkede påvirket og blev taget med til hospitalet for at få udtaget en blodprøve.

 

Fredag blev der i ca. 5 timer målt hastighed på Søndre Landevej ved Pedersker i 70 km-zonen. 16 bilister havde foden for tungt på speederen.

Derefter målte ATK-bilen i 3 timer ved Travbanen i Almindingen. 13 bilister kørte stærkere end de tilladte 70 km/t, og en enkelt står til et klip i kørekortet for en hastighed på 97 km/t.

 

Lørdag gik turen så først til Svalhøjvej, hvor 8 bilister kørte for stærkt. Også her står én til et klip i kortet for at køre 115 km/t i 80 km-zonen. Derefter blev der målt i 3 timer på Nexøvej ved Aakirkeby. 7 bilister kørte for stærkt - højeste hastighed blev målt til 106 km/t.

 

Søndag blev der først målt på Aarsdalevej i to timer. Alle bilister overholdt fartgrænsen på 80 km/t. Derefter blev der målt på Borrelyngvej. 9 bilister kørte for stærkt og 2 står til klip i kortet. Højste måling her var 125 km/t. Til sidst blev der målt på Søndre Landevej ved Nylars. En står til klip i kortet for en hastighed på 127 km/t og i alt 6 bilister kørte for stærkt.

 

Forsamlingsforbud

 

Fredag kl. 15.15 udstedte Bornholms Politi et påbud om at forlade et område på Vestkajen i Tejn, hvor for mange borgere sad tæt og indtog mad og drikkelse fra to take-away steder. Alle efterkom påbuddet med det samme.

 

Narko

 

Fredag kl. 18.40 spottede en patrulje en 36-årig mand, der opførte sig underligt ved Strandvejen i Rønne. Da de ville tale med ham, løb han fra stedet, men overgav sig kort efter til patruljen. I flugten havde han smidt en lille pose med knap 5 gram kokain, der blev fundet af en narkohund.

 

Grænsekontrol

 

Ved færgeankomsten lørdag kl. 17.50 blev en 44-årig udenlandsk mand afvist, da han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med at rejse til Bornholm.

 

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

17. juni 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi Uddrag af døgnrapporten den 17 juni 2025

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 16. juni kl. 07.00 til tirsdag den 17. juni kl. 07.00.

16. juni 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 16. juni 2025

Uddrag af døgnrapporten fra søndag den 15. juni kl. 07.00 til mandag den 16. juni kl. 07.00.

15. juni 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 15. juni 2025

Uddrag af døgnrapporten fra lørdag den 14. juni kl. 07.00 til søndag den 15. juni kl. 07.00.