Uddrag af døgnrapporten
Uddrag af døgnrapporten fra torsdag d. 14. februar kl. 07.00 til fredag d. 15. februar kl. 07.00.
Hærværk
Mellem fredag d. 8. februar kl. 14.30 og lørdag d. 9. februar kl. 13.30 har en bil været udsat for hærværk. Venstre sidespejl er blevet sparket af, der er kommet en bule ved kofangeren og både højre for- og bagdør er blevet ridset. Bilen stod parkeret i Lille Ellekongstræde i Rønne.
Færdsel
En 24-årig mand kørte torsdag eftermiddag i grøften ved Kildesgårdvej på grund af et øjebliks uopmærksomhed i en venstrekurve. Han ramte et stengærde, men kom ikke til skade.
ATK-bilen målte torsdag på Stavsdalvej i Østerlars på opfordring fra borgerne. 18 bilister kørte for stærkt, - én står til klip i kortet for en hastighed på 71 km/t i 50 km-zonen.