Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Nyhed

14. september 2022 14:26

52-årig mand fra Bornholm dømt for stalking

Retten på Bornholm har i dag idømt en 52-årig mand 60 dage for stalking. Manden er desuden dømt for tyveri, hærværk samt overtrædelse af våbenloven.

En 52-årig mand fra Bornholm har i en periode på flere måneder systematisk og vedvarende kontaktet, forfulgt og på anden vis chikaneret sin ekskæreste. I den forbindelse har manden blandt andet stjålet ekskærestens pas fra hendes adresse samt i et tilfælde begået hærværk, hvor han med en slangebøsse har knust ruderne i et drivhus. 

Manden fik den 25. juli 2022 tilhold mod at opsøge ekskæresten, hvilket han overtrådte mindre end en halv time efter, at tilholdet blev forkyndt for ham. Gennem Messenger tog den 52-årige kontakt til ekskæresten ved at ringe 56 gange og skrive flere chikanerende beskeder. Manden blev derefter anholdt den 27. juli, og den 28. juli blev han varetægtsfængslet i to uger, der blev forlænget med yderligere to uger.

Den længerevarende stalking og overtrædelsen af tilholdet har ført til, at Retten på Bornholm i dag har idømt den 52-årige bornholmer 60 dages ubetinget fængsel for stalking efter straffelovens §242. Den 52-årige mand modtog dommen.

Anklagerfuldmægtig ved Bornholms Politi, Mads Berggren Larsen, siger om afgørelsen: ”Jeg er først og fremmest tilfreds med rettens dom på 60 dages ubetinget fængsel. Derudover ser anklagemyndigheden dommen som et udtryk for, at retten er enig i, at man allerede i førstegangstilfælde af stalking skal straffes hårdere, end det har været tilfældet før den selvstændige kriminalisering af stalking.” 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

11. marts 2025

Bornholms Politi

Blå blink holder øvelse ved Bornholms Lufthavn

Torsdag d. 13. marts kl. 08.00 og 09.30 afholder de bornholmske beredskabsmyndigheder en øvelse omkring Bornholms Lufthavn. Der vil derfor kunne ses en del udrykningskøretøjer i området. Øvelsen vil ikke påvirke lufthavnens almindelige drift.

30. januar 2025

Bornholms Politi

27-årig mand anholdt for trusler mod Christiansø

Bornholms Politi har anholdt en 27-årig mand fra Rønne for at have fremsat trusler mod borgere på Christiansø på et socialt medie.

24. januar 2025

Bornholms Politi

Fokus på trafiksikkerhed omkring øens skoler i uge 5

I uge 5 har Bornholms Politi fokus på trafiksikkerheden omkring øens skoler. Derfor kommer politiets ATK-bil blandt andet til at foretage målinger ved udvalgte skoler i ugens løb.