Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Nyhed

30. april 2024 10:46

Borgernes tryghed er høj på Bornholm

Justitsministeriet har udgivet den årlige tryghedsundersøgelse, som blandt andet viser, at 92 procent af borgerne på Bornholm grundlæggende er trygge i deres nærområde. Det er højere end landsgennemsnittet på 88 procent.

Politibil i Allinge på Bornholm

Foto: Bornholms Politi

92 procent af borgerne på Bornholm føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag, og det er højere end i resten af landet. Det viser den årlige tryghedsmåling, som Justitsministeriet har offentliggjort mandag.

Undersøgelsen afdækker borgernes tryghed i det danske samfund samt tilliden til politiet, og den viser, at både tryghed og tillid er på niveau med året før. Det gælder også på Bornholm.

”Det er vores vigtigste opgave at sikre, at borgerne kan leve og færdes trygt og sikkert. Så jeg er glad for, at en stor andel af borgerne på Bornholm føler sig trygge i lokalsamfundet, og at de har tillid til vores arbejde,” siger Martin Preisz Gravesen, politidirektør for Bornholms Politi.

landsplan svarer 88 procent af de 29.000 adspurgte borgere, at de føler sig trygge i deres nabolag.

Undersøgelsen viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende i Bornholms politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der giver anledning til utryghed. Dog er der på Bornholm færre, der føler sig utrygge på grund af hensynsløs kørsel i bil eller på scooter, knallert mv. samt på grund af personer uden ærinde.

Stadig høj tillid til politiet

86 procent af borgerne svarer på landsplan, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. På Bornholm er tallet 90 procent.

”Tillid er noget, som man gør sig fortjent til, og det er noget, som vi hele tiden arbejder hårdt på at bygge op og holde ved lige. Det er helt afgørende for vores samfund, også på Bornholm, at borgerne har en høj tillid til politiets arbejde,” siger Martin Preisz Gravesen.

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Om undersøgelsen:

Tryghedsundersøgelsen for 2023 er en spørgeskemaundersøgelse, som er udarbejdet på baggrund af svar fra 29.007 personer. 

Undersøgelsen er en videreførelse af politiets tryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019, og som Justitsministeriet har gennemført siden 2021.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

11. juli 2024

Bornholms Politi

Rønne Politigård afspærret efter fund af rørbombe

Bornholms Politi har i forbindelse med ransagning af en bil, som var blevet indbragt til Politigården i forbindelse med en anholdelse tidligere på dagen, fundet en rørbombe. I den forbindelse er området omkring Rønne Politigård afspærret.

3. juli 2024

Bornholms Politi

Dannie Rise udnævnt som chefpolitiinspektør i Bornholms Politi

Dannie Rise er pr. 1. juli 2024 blevet kongelig udnævnt som chefpolitiinspektør hos Bornholms Politi.

23. maj 2024

Bornholms Politi

Midlertidigt droneforbud til Folkemødet 2024

Bornholms Politi indfører et midlertidigt droneforbud til Folkemødet 2024 af sikkerhedsmæssige årsager.