Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Efterlysning

3. august 2022 09:30

To mænd efterlyses for røveri

Københavns Politi efterlyser to mænd, der er mistænkte i en sag om et gaderøveri. Røveriet fandt sted den 25. april på Degnestavnen i Københavns nordvest-kvarter.

Københavns Politi

En 28-årig mand blev mandag den 25. april kl. 6.20 passet op af to mænd på gaden. Iført en såkaldt Guy Fawkes/Anonymous-maske og bevæbnet med en kniv truede den ene af de to mænd sig til et mindre kontantbeløb, og begge gik derefter fra stedet.

Københavns Politi har efterforsket røveriet, der fandt sted på Degnestavnen ud for nummer 33 - ikke langt fra Bispebjerg Kirkegård. Overvågningskameraer har optaget billeder af de to formodede gerningsmænd, og som led i efterforskningen deler Københavns Politi nu billederne i håb om, at borgerne kan hjælpe politiet med at finde frem til de to mistænkte.

”Vi har nogle gode billeder af de to personer, som vi mistænker for at stå bag røveriet, og vi håber selvfølgelig, at der sidder nogle derude og kan genkende dem. Skulle det være tilfældet, så hører vi meget gerne fra dem,” siger politikommissær Poul Hansen fra Københavns Politi.

Borgere, der har oplysninger om sagen, kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

De to mistænkte har følgende signalementer:

A:

Københavns Politi

  • Mand.
  • Ca. 180 cm høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Lys i huden.
  • Sort hår.
  • Talte dansk med accent. 
  • Han var iført en mørk hættetrøje med stort hvidt felt på brystet samt hvide striber på ærmerne. Han havde hvide/lyse bukser på samt hvide sko.
  • Under røveriet var han iført en såkaldt Guy Fawkes/Anonymous-maske og bar en kniv og en flaske spiritus. På billedet af ham ses elastikken fra masken i panden på ham. Selve masken sidder i nakken under hætten.

B:

Københavns Politi 
  • Mand.
  • Ca. 180 cm høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Lys i huden.
  • Havde en tatovering under venstre øje.
  • Han var iført en grøn kasket, mørk hættetrøje med ”Christiania”-logo foran. Han havde mørkeblå jeans samt blå/hvide sko på.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

25. juli 2024

Københavns Politi

Mand efterlyses for knivstikkeri begået mod to tilfældige borgere

Natten til den 14. juli 2024 blev to borgere tilsyneladende umotiveret knivstukket med kort tids mellemrum ved Inderhavnsbroen. Københavns Politi vil gerne høre fra vidner, der kan identificere gerningsmanden.

3. juni 2024

Københavns Politi

Otte efterlyses for indbrud i galleri

Københavns Politi efterlyser syv mænd og en kvinde, som mistænkes i forbindelse med et indbrud i et galleri. Ved indbruddet blev en stjålen bil brugt som rambuk.

7. maj 2024

Københavns Politi

Fire mænd efterlyses for røverier og tyverier i pirattaxaer

Københavns Politi efterlyser fire mænd fra Aarhus-området. De er mistænkt for at have begået adskillige røverier og tyverier i København mod berusede personer, som de har samlet op i pirattaxaer. OPDATERING 10/6-24: Mistænkte nummer 1 og 3 meldte sig selv i sidste uge og sidder nu varetægtsfængslet i sagen. Vi har derfor fjernet billederne og navnene på de to. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til også at fjerne dem og anonymisere de to personer.