Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

23. maj 2022 14:35

Idømt 8 års fængsel for drabsforsøg

En 45-årig mand er dømt for at skyde mod to personer i Brøndby.

Retslogo og politibil

Den 45-årige var tiltalt for at have beskudt en 34-årig mand og en 38-årig kvinde i Brøndby Strand. Parret befandt sig sammen i en bil i en indkørsel, da skuddene faldt og manden blev ramt i siden af et strejfskud. 

Det blev med det samme sendt et stort antal politipatruljer til stedet, og kort efter kunne en hundepatrulje anholde den nu dømte kort derfra.

Manden der blev skudt imod, blev også beskudt et par måneder tidligere. Også i den sag er der rejst tiltale. Her er en 35-årig mand tiltalt for drabsforsøg og sagen kommer for retten i juni. Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at der er sammenhæng mellem de to sager og at motivet grundes i jalousi.

”Gerningsmanden havde i forvejen placeret en GPS-tracker på forurettede bil, drabsforsøget forgik med pistol, gerningsmanden var maskeret og det skete i en indkørsel tæt på offentligt område. Det er alle ting der er skærpende og i det lys skal man se straffen,” siger anklager Mads Strandberg Pedersen.

Den dømte tog betænkning i forhold til eventuel anke. 

 

Pressekontakt:

Anklager Mads Strandberg Pedersen - 29103601
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

28. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Tre unge kom til skade under studenterkørsel i lastbiler

Sent fredag aften og natten til lørdag er tre unge mænd kommet til skade under kørsel i studenterlastvogne ved to forskellige ulykker i Vallensbæk og Ishøj.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for gentagende ildspåsættelser i Herlev

Retten i Glostrup idømte i dag en 32-årig kvinde 1 år og 9 måneders fængsel for en række påsatte brande i en boligbebyggelse i Herlev.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Hårde straffe til bilister med passagerer hængende ud af bilen

Københavns Vestegns Politi har i de kommende uger et ekstra fokus på bilister, som kører rundt med unge hængende ud af vinduerne for at fejre studenter. Det er farligt, og føreren risikerer fængselsstraf, frakendelse af førerretten og konfiskation af bilen.