Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

26. august 2022 13:03

Tre mænd dømt for narkohandel i Ballerup

Idømt op til 3,5 års for salg af kokain ved tilståelsessag

Rødt retslogo og politibil

De tre mænd på henholdsvis 26, 30 og 31 år tilstod at deltaget i narkohandel, hvor der var solgt 750 gram kokain i et boligområde i Ballerup.

Den 26-årig blev idømt 3,5 års fængsel og de to mænd på 30 og 31 år blev begge idømt 3 års fængsel. Forskellen på straffen skyldes, at den 26-årig tidligere er dømt for lignende narkohandel. 
 
I en længere periode har Københavns Vestegns Politi haft fokus på narkohandel i boligområder, og sagen mod gruppen begyndte i juni 2021.
”Efterforskningen har modtaget god borgerhjælp i denne sag – og det er der grund til at rose.”, siger anklager Robert Rafn.

Ud over dommen, kan sagen også få anden betydning for i hvert fald en af de dømte. Den 30-årige mand kommer nu i fogedretten. Han bor selv i det område, hvor narkohandlen er fundet sted, og det skal nu vurderes, om manden skal sættes ud af sin lejlighed på grund af dommen.

”Sagen her er et eksempel på, at politiet har fokus på salg af narko i boligområder, og at der bliver uddelt markante straffe, når vi får fat i gerningsmændene, siger Robert Rafn.

To andre mænd er tiltalt i det samme sagskompleks, men da de nægter sig skyldige, er deres sag udskilt og kommer for retten i efteråret. Da de ikke er danske statsborgere, påstås de udvist.

 

Pressekontakt:

Anklager Robert Rafn - 61986308
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

14. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Fængsel for vold og trusler mod tidligere ægtefælle

39-årig mand idømt 1 års fængsel efter voldsepisode i Hedehusene

28. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Tre unge kom til skade under studenterkørsel i lastbiler

Sent fredag aften og natten til lørdag er tre unge mænd kommet til skade under kørsel i studenterlastvogne ved to forskellige ulykker i Vallensbæk og Ishøj.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for gentagende ildspåsættelser i Herlev

Retten i Glostrup idømte i dag en 32-årig kvinde 1 år og 9 måneders fængsel for en række påsatte brande i en boligbebyggelse i Herlev.