Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

22. juni 2022 08:47

Dagplejer tiltalt for drab

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har netop rejst tiltale mod en 57-årig midtjysk kvinde. Kvinden er tiltalt for i efteråret 2019 at have dræbt en 1-årig pige.

En 57-årig kvinde er tiltalt for manddrab. Ifølge anklageskriftet dræbte kvinden i november 2019 en 15 måneder gammel pige, som kvinden passede i sin dagpleje. Den kvindelige dagplejer er tiltalt for at have dræbt barnet ved - i tidsrummet mellem klokken cirka 6.30 og cirka 15.15 den 28. november 2019 - at have rusket den 15 måneder gamle pige og givet hende flere slag i hovedet, så pigen efterfølgende døde af sine kvæstelser.

Det fremgår af anklageskriftet, at hvis ikke retten dømmer kvinden for manddrab, så mener anklagemyndigheden, at hun bør dømmes for legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter med døden til følge under særligt skærpende omstændigheder.

Sagen forventes at køre som en nævningesag ved retten i Herning med første retsdag den 22. august 2022 klokken 9.00. Der er i alt afsat seks retsdage til sagen, og dommen ventes at falde den 5. september 2022.

Kvinden har siddet varetægtsfængslet siden den 18. juni 2021.

 

Særligt til pressen

Der vil være mulighed for interview med sagens anklager efter første og sidste retsdag. Indtil da har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.
Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk.
Oplys gerne journalnummer 4100-73262-00001-21 for at lette sagsbehandlingen. Angiv også gerne en sikker mail for at sikre hurtigst mulig besvarelse.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.