Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet satte ind overfor ulovlige biler i weekenden

Syd og Sønderjyllands Politi gennemførte flere færdselskontroller i Padborg i weekenden. Det blev til 466 sigtelser. De fleste på grund af for høj fart.

 

Padborg Park beslaglæggelse

Fire biler blev beslaglagt ved Padborg Park i weekenden. To på grund af konstruktive ændringer, en efter vanvidskørsel og en fordi føreren kørte bil i frakendelsestiden for tredje gang (Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

Syd- og Sønderjyllands Politi satte i weekenden ind overfor ulovlige biler. Mange biler samledes i pinsen til arrangementet Danmarks Hurtigste Bil (DHB) på Padborg Park og Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling gennemførte flere kontrollerer i den forbindelse.

“Vi planlægger vores indsatser efter mange forskellige hensyn. Når så mange køretøjer samles på et sted, er det fornuftigt, at vi gør en indsats for at sikre, at bilerne overholder lovgivningen og ikke udgør en fare for nogen”, siger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt, leder af Færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

I alt gav kontrollerne 466 sigtelser, hvoraf langt de fleste skyldtes for høj hastighed, kørsel uden førerret og lignende. Fartmålingerne resulterede blandt andet i 54 klip, 15 betingede og en enkelt ubetinget frakendelse af kørekortet. 

Udover fartmålingerne blev 461 biler undersøgt for at kontrollere, om de overholdt reglerne i Færdselsloven. Der blev konstateret 101 sager med fejl og mangler, 50 biler blev kaldt til syn, 17 nummerplader blev inddraget og fire køretøjer beslaglagt. To af bilerne blev beslaglagt på grund af konstruktive ændringer på bilen, en på grund af vanvidskørsel og den fjerde fordi føreren kørte i frakendelsestiden for tredje gang.

”Når det handler om fejl og mangler ved køretøjerne, så giver vi en bøde for at overtræde færdselsloven og i mange tilfælde bliver bilen efterfølgende indkaldt til syn, så man kan tjekke, om der er rettet op på fejlene. Derudover har vi mulighed for at beslaglægge en bil, hvis vi har begrundet mistanke om, at der er lavet ulovlige ændringer og vi har brug for at sikre bilen for at få fastlagt, om der er tale om en overtrædelse af Færdselsloven. I alle tilfælde handler det om at øge færdselssikkerheden for både bilejere og alle andre”, siger Knud Reinholdt, der oplyser, at bilejeren har mulighed for at indbringe beslaglæggelsen for retten.

En del af sagerne bunder i, at køretøjet er blevet modificeret for at få et smartere udtryk i bilejernes øjne. Der findes mange forskellige former for ulovlige ændringer, som færdselspolitiet jævnligt støder på. Blandt andet er det populært at fjerne tildækningen af luftfiltre og fjerne lydpotten, så bilerne larmer og forurener mere, end færdselsloven tillader:

 

”Hvis bilen larmer mere end tilladt, så generer man andre mennesker, ligesom bilen medvirker til øget luftforurening, hvis den udleder mere CO2 end tilladt”, siger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.

 

Færdselsbetjentene ser også en del tilfælde, hvor undervognen er sænket eller hvor dækkene er monteret forkert.

”Begge dele er farligt i trafikken. Blandet andet får bilen ændrede køreegenskaber, når bilen sænkes og monterer man dækkene forkert, så risikerer man, at de sprænger”, siger færdselslederen.

Udover modifikationerne, så er det meget brugt at sætte streamers i vinduerne eller hænge ting op i forruden. 

”Hvis man ikke har det fornødne udsyn hele vejen rundt i bilen, er der risiko for at man bringer både sig selv og andre i fare”, forklarer Knud Reinholdt.

Udover kontrollerne var Syd- og Sønderjyllands Politi til stede ved arrangementet i Padborg både fredag og lørdag med en mobil politistation, hvor politifolkene inviterede deltagere og publikum forbi til en snak.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre personer dømt for narkosmugling og hvidvask

Efter en langvarig efterforskning blev to mænd og en kvinde i dag dømt i sag med smugling af kilovis af kokain og hvidvask af millioner.

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

59-årig mand dømt for underslæb i en forening

Selv om manden havde betalt en stor del tilbage, blev han dømt for det fulde beløb.

19. december 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og sønderjyske færdselsbetjente er med til at høste erfaringer med brugen af krops- og hjelmkameraer

Betjentene skal indhente erfaringer fra en mere systematisk anvendelse af kameraerne i forbindelse med deres operative opgaver.